Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Filippopel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Filippopel
det Kinesiske Hav, er tilsammen af ca. 5,230 Kv.mils
Fladeindhold og har 7½ Mill. Indb. Øernes
Antal er ca. 1,000, af hvilke imidlertid kun to,
Manila eller Luzon i Nord og Mindanao i Syd,
er af betydeligere Størrelse (henholdsvis 1981 og
1513 Kv.mil). Hele Gruppen er bjergfuld og har
flere Vulkaner; paa de større Øer findes talrige
Floder og ved Kysterne Bugter, som afgiver gode
Havne. Klimatet er tropisk; især de nordlige Øer
er ofte udsatte for voldsomme Storme (Tyfoner).
Jordbunden er overordentlig frugtbar og
frembringer en særdeles rig Vegetation af omtrent
samme Karaktér som paa de øvrige Øgrupper i
Arkipelaget. Af Dyr findes, foruden de af
Europæerne indførte Husdyr, Aber, Krokodiller og flere
Arter Slanger. Guld, Bly og Kobber forekommer,
men er ikke Gjenstand for ordentlig
Bergverksdrift. Befolkningen bestaar af ca. 7 Mill.
Efterkommere af indvandrede Malaier, som er delte i
flere Stammer og taler 15 forskjellige Dialekter.
Desuden findes Levninger af Urindbyggerne,
Negritos eller Negrillos, i Antal ca. 35,000,
endvidere Europæere og Kreoler (tilsammen ca. 7,000),
Mestizer og Kinesere. Handelen med Udlandet drives
noeften udelukkende over Manila, som indtil 1858
var den eneste for Fremmede tilgjængelige Havn;
der udføres især Ris, Sukler, Tobak,
Manilahamp, Indigo, Peber, Kokusnødder, Bambus og
Bomuld. Industrien omfatter især Fabrikation
af Cigarer, for hvilken der paa Manila findes
flere store Fabriker, som leverer fortrinlige Varer.
— Filippinerne opdagedes af Spanierne 1521 og
blev 1570 definitivt annekterede af Spanien, som
de fremdeles tilhører. De styres af en
Generalkaptein (Guvernør) og deles i 46 Provinser.
Filippopel (Philippopoli), By i den tyrkiske
Provins Rumelien, ved Floden Maritza, med 45,000
Indb. og Fabrikation af Læder, Silke og
Bomuldsvarer.
Filippus (Philippus), 1) en af Apostlerne, var
fra Bethsaida i Galilæa. Han skal have lidt
Martyrdøden Aar 80 e. Kr. 2) en af de syv
Fattigforstandere som valgtes af den første kristne
Menighed i Jerusalem. Han virkede i Samaria og
omvendte den æthiopiske Dronning Candares’s
Skatmester. (Ap. Gj. 8, 26—40).
Filipstad, Bergstad i Vermland i Sverige ved
Nordenden af Indsjøen Daglösen, med 2,500 Indb.,
Jerngruber og Handel med Jern og Korn. Byen
anlagdes af Karl den niende, opkaldtes efter hans
Søn Filip og fik sine første Privilegier 1611.
Filister eller Filistæer, en Folkestamme,
sandsynligvis af indogermanisk, efter andre af semitisk
Oprindelse, som beboede Palæstinas sydvestlige
Kyststrækning. Blandt deres Byer kan især mærkes Gaza,
Asdod, Askalon, Gath og Ekron, som styredes af
særskilte Fyrster, men indbyrdes var forbundne med
hverandre. De drev betydelig Handel, var tapre og
krigerske og laa især ofte i Kamp med Israeliterne,
saaledes paa Dommernes Tid samt under Saul og David
og endelig efter det jødiske Riges Deling (Dom.
10, 7; 15, 4 ff.; 1 Sam. 4, 6; 2 Sam. 3, 18;
2 Krøn. 26, 6 m. fl.). Senere gjorde de tapper
Modstand mod Assyrer og Ægyptere. Paa
Makkabæernes Tid stod de under Syrien. — Benævnelsen
„Filister“ for enhver, som ikke er akademisk
Borger, stammer fra de tyske Universiteter; oftest bruges
den nu i samme Betydning som „Spidsborger." [[** tegnrekkefølge sic **]]
Fillmore, Millard, Præsident i de Forenede
Stater, f. 1800, d. 1874, var først i Skradderlære,
fil siden Anledning til at studere og nedsatte sig 1823
som Sagfører. 1828 blev han Medlem af Staten
Newyorks lovgivende Forsamling og 1833 af
Kongressen, valgtes 1848 af Republikanerne til
Vicepræsident og besteg 1850 ved Taylors Død
Præsidentstolen. Han søgte at mægle i den opblusseude
Strid mellem Nord- og Sydstaterne, optog
Kalifornien som Stat i Unionen og sanktionerede Loven
om bortrømte Slavers Udlevering. 1852 faldt
han igjennem ved Præsidentvalget, ligesaa 1856;
senere tog han ingen Del i det politiske Liv.
Filodemos (Philodemus), epikuræisk Filosof
fra Syrien, levede i Rom paa Ciceros Tid.
Foruden mindre Digte skrev han Afhandlinger, bl. a.
om Musiken og om Rhetoriken, af hvilke
Brudstykker er fundne i Pompeji og Herkulanum.
Filoktetes, en fortrinlig Bueskytte, som deltog
i Toget mod Troja, men paa Grund af et
Slangebid blev efterladt paa Lemnos. Senere, da
Grækerne ved et Orakelsvar fik vide, at Troja ikke
kunde indtages uden Herakles’s Bue og Pile, som
Filoktetes besad, blev han hentet til Grækernes
Leir, hvorefter han dræbte Paris og bevirkede
Trojas Indtagelse.
Filologi (af gr. φιλειν (filein), elske, og λογος
(logos) Ord), egentlig „Kjærlighed til Ordet eller
Videnskaben, navnlig den sproglige“, nu kun i
den sidstnævnte Betydning. Særlig forstaaes ved
Filologi nu det speciellere Studium af de enkelte
Sprogs Love, Væsen og Udvikling (Sproghistorie),
i Modsætning til den sammenlignende
Sprogvidenskab (s. d.), som hovedsagelig betragter
Forholdet mellem forskjellige Sprog og de deraf
udvundne almindelige Resultater. — Efter
Afslutningen paa Grækenlands literære og
videnskabelige Blomstringsperiode, da man uden
selvstændig Frembringelsesevne hovedsagelig var
indskrænket til at hente Grundlaget for sin Dannelse fra
Fortidens Literatur og Kunst, betegnedes ved Navnet
Filologi det almindelige Kjendskab til disse
Dannelseskilder uden nogen Begrændsning til et enkelt
Fag. Romerne sammenfattede disse Discipliner
under Indbegrebet af de syv „frie Kunster“,
Grammatik, Dialektik, Rhetorik, Musik, Arithmetik,
Geometri og Astronomi. I Middelalderen var
Filologien en temmelig aandløs Hjelpevidenskab for
den skolastiske Theologi; den indskrænkede sig
hovedsagelig til Latin, som man skrev og talte, ikke i
dets klassiske Renhed, men moderniseret og afpasset
efter Behovet. Om nogen inderlig Indtrængen
i og Forstaaelse af den klassiske Oldtid i det hele
taget kunde der med Middelalderens gjennemgaaende
Mangel paa historisk Sans og dens stive
Autoritetstro ikke være Tale. Først i Renaissancens
betydningsfulde Tid begyndte Filologien igjen at
komme til sin Ret, og den „Videnskabernes
Gjenfødelse,“ [[** tegnrekkefølge sic **]] som i denne Periode foregik, var i
Virkeligheden en Filologiens Gjenfødelse. Istedenfor
som før at indskrænke sig til Latin, dyrkede de
Lærde nu ogsaa Græsk, og den historiske og kritiske
Sans udviklede sig. Efterhvert som dette blev
Tilfældet, lagdes ogsaa Spiren til Filologiens
Frigjørelse fra dens underordnede Stilling som
Theologiens og de andre Videnskabers Tjenerinde.
De romanske Nationer, hvem Studiet af den klassiske
Oldtid maatte ligge nærmest, blev dog ikke de, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
