Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
455
vidste Aarfagen tit Att dette. Gustav troede, at et
at-mtndeligt Opror skulde bryde tøs. Tit denne Vekymring
køm ogfaa Harme over Troløshed og Utaknemmetighed.
Ftere blandt de tremmede Mænd, fom han havde taget t
stn Tjenefte, rømte og titføiede ham baade ærgrelse og
Skade. Dette inden Riget.
Udenfor Riget var det kun tidet bedre. Keiferen
begyndte atter alvorligt at arbeide paa at skaffe Kristian
Tyrans Vørn, af hvilke en Datter var gift med Hertug
Fraus af Lvthringen, de nordiske Kroner, og en aaben
Krig fyntes at forestaar Gustavs Stilstand med Lybeck
var just nu tilende; Jngen vidste, hvad den gamle
Hanfe-stad havde til Hensigt. Med Danzig og Vreusfen havde
Guftav uafgjorte Tvistigheder. Hertug Albrekt
afMeeklen-burg var eu aabenbar Fiende, fom føgte at forbinde Ug
med Oprørerne, og det Værste var, at ogsaa Russerne
begyndte at røre paa stg og at foretage Plyndringstog
ind i Finland.
Under faa mange store og fammenskødende Farer
mistrøftede Gnstav om Muligheden af at redde Riget.
Ogfaa var han træt af at styre et ustyrligt Folk, og han
begyndte at længes efter Ro. ægtefælle og Vorn
gjorde denne endnu mere tiltokkeude. Hau befluttede at
forlade Sverige og nedfætte flg i Tydskland. Derfor
be-falede han stne Fogder paa plottene omkring Mælaren
at føre hans Kostbarheder og allehaande Madvarer til
Stockhotm. Adelen sormanede han til at redde sin
For-mne paa Flaaden for de gale Vønder. Alt dette skede
i største Hemmelighed. Men tilsidst gav han
Krigsmag-ten Vefaling til at bryde op fra Smaaland til Stockholm
for at beskytte hans Afreife. Naar han var borte,
maatte Svenfkerue gjerne ftyre og ftelle med
fit Rige, faaledes fom de kunde fortiges derom.
Ved Rygtet herom btev Adeten betagen af ftor
For-skrækketfe. Det var dem, deres Fortrin, Rigdomme og
Magt, fom nærmest havde foraarsaget Oprøret; og de
indfaae klart, at det vanskelig nogenflnde skulde kunne
stelles til Rette igjen, udeu ved Kongens Kraft, Raskhed
og Aufeelfe. De bestormede ham derfor med Vonner om
at blive og lovede ham den bedfte og troligste Vistand.
Juft i det Samme hændte det slg, at ^000 Dalekarle,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
