Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Gustav troe og asfloge standhaftigt atte Gnstav Trottes
^ ^ ^)ten Kong Gustav agtede et at tade dem flippe faa
tet. Han kunde ei forglemme eller tilgive dem deres
Opsætsighed og det stolte Sprog, de havde ført mod
ham. Han besluttede derfor streugeligen at straffe dem,
uagtet de allerede havde uuderkasket og ydmyget stg,
ag han felv derved brød stn engang givne FørUkkrlng.
Jngen vidste Andet, end at Kongen endnu frygtede
Kristians Varti, da han berammede en almindelig
Vaa-benmønstring i Vesteraas den 13de Januar 1533. ^
Møu-stringen var forbi, meu Folket holdtes tilbage. Da spurgte
nogle af Vefalingsmændene Kongen, hvor det fkulde
bære hen. Gustav fvarede. Skynd dig bare efter,
hvor du feer mig drage foran, og han styrede fin
Kurs til den nordlige Side. Efter en Dags Marfch,
aabenbarede han, ah det gjaldt Dalarne, og Vud og
Vrev fendtes op til Dalemændene at møde Kongen ved
Kopparberget. Saasnart Gnftav kom over Vtuubæks
Færge, fendtes Hobe af Knegte ud for at gribe dem, fom
havde været Auførere ved Oprøret. Auders Veersføn
paa Rankhyttan, Nils i Søderby og dell nys ansatte
Foged Jnget Hansføn bleve skram tagtle. Maans Nilsføn
i Afpeboda flygtede til Skogs og gjemte Ug i en Kul-
mile. Læuge føgte de Udfendte ham, men forgjæves.
Tilsidst toge de hans Hund med fig; denne opsporede
sin Husboude, sprang glad efter ham og forraadte faaledes
ved fin Kjærlighed den Ulykkelige. Maans Nilsføn førtes
ogsaa til Kongen.
Da Vønderne vare famlede, bleve de, ligefom forhen
paa Tunahede , omringede af Krigsfolket. Lars Siggesføn
Sparre og Flere af Raadet tiltalte dem først alvvrligeu.
Siden Køng Gnstav felv. „Drage J Eder til Minde,"
fagde han, „hvad J for fem Aar fiden have lovet
paa Tuuahede^ Tilkommer det Eder at fige,
hvor langt Eders Konge kan reife i fit eget
Rige, fiden J ville formene mig at gaae over
Vrunbæks Elv^ Eller hvem har nogenfinde
hørt, at man har vovet at forefkrive Sveriges
tidligere Regenter eller de ædle Sturer uoget
Saadant^ J ville gjøre mig til ell Kaftebold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
