Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at afgjøre. Om ogsaa Hovmod og Misundelse mod
Gustav gjærede hos Ture Jonssøn Roos og nogte Andre
af dell gamle Adel, faa turde de ei vife det af Frygt
for Folket, fom uæjten tilbad den unge Hett; ei heller
fandtes der Nogen, fom kunde fammentignes med ham,
enten i Fortjenester af Fædrelandet etler i Duelighed tit
at stvre det. Mester Knut fremstod for den forsamlede
Menighed og hotdt en tang Tale paa Latin, befkrivende
med mangel og vidtløftige Ord Tyrannens Grumhed,
Danskernes Svig, Sveriges Nød øg Trang tit Konge;
vendte sluttelig Talen paa Guskav Eriksson, beskrivende
hans Fortjenester og Dyder, og foreslog ham til Konge.
Mesker Knut taug og fatte flg ned. Almenheden, som ei
forskod et Ord as det fremmede Sprog, begreb dog, at
den værdige Fader nu havde talt ud og anede ogsaa
indholdet. Alle begyndte da at raabe og sige, at
Gustav Eriksson skulde blive deres Konge, og
der hørtes ingen Røst derimod, ingen Tvivl. Men Gustav
hørte alvorligt og eftertænkfomt paa deres ærefulde Titbud.
Karl Knutssons ullykker, Sturernes bekymringsfulde Liv
fremstod for hans Vlik; ogsaa Rigets Fattigdom og
Uorden, Adelens Avind, Vtæsternes^ Magt og Vøndernes
Oprorsvane under den lange Krig; dertil fremmede
Fiender, i Særdeleshed Danfkernes Fordringer; Alt truede
med at gjøre den blivende Sveakønges Liv og Regjering
ei tykketlgere end de tidtigeres. Maaskee vilde ogsaa
Guftav, at man ei i Fremtiden skulde kunne bebreide
ham, at det havde været ham om at gjøre at faae Kronen.
Nok er det, at han nægtede at blive Konge. Han var
allerede, fagde han, træt af de
Møifommeligheder, han havde havt; de kunde til Konge vælge
nogen af de gamle Riddersmænd, som vare
tilstede. Men hvem skulde de vælger Jngen havde
Anseelse nok til at blive Konge. Da fremftod Vavens
Sendebud Johannes Magnus, som siden blev Erkebiskop, og
formanede Folket at forene sine Vonner med hans og ei
afftaae dermed, forinden de havde bevæget Hr. Gustav
til at paatage fig Kcmgebefværet. Nu begyndte Alle at
bede og tale hver paa fin Vts. Guftav Eriksson,
sagde he, havde forfogt baade Rigdom
og Fattigdom, baade høihed og Ringhed, han vidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
