Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Politik ved det virkelige Hof og hos
Regjeringen. På den Måde gjorde han det uvist, til
hvilket Parti han vilde betro Statsstyrelsen, når
han kom på Tronen, eller om han vilde prøve
på at få Partierne sammensmeltet. Man
fortæller, at Prinsen også morede sig hjertelig, da
han læste dette Sted.
16. Bred- og Spidsenderne er Katholikerne
og Protestanterne, og Striden mellem dem skal
forstås som Kampen om Sakramenterne. En
liden Allegori følger efter, hvis Forklaring er
let at finde i Englands Historie fra
Reformationens Tid, og de Forfølgelser, Oprør,
Revolutioner og udenlandske, især franske Intriger, som
denne Historie er fuld af. De papistiske og
jakobitiske Flygtninger fandt Ly i Frankrige, hvis
Styrere mere eller mindre oprigtig og
frugtesløst tog Del i og hjalp dem i deres Sag.
17. Opbringeisen af den blefuscuiske Flåde
og Gullivers senere Vægring mod at drive
Striden til det yderste, henviser til Omstændigheder
vedrørende Freden til Utrecht i 1713, som
medens den fuldkommen betryggede Englands
Overherredømme på Havet og tilintetgjorde det
franske Vælde i Kolonierne, dog blev hårdt
angrebet som altfor gunstig for Frankrige, hvilket
man sagde vilde været ganske i Englands Magt,
om Krigen kun var blevet fortsat på rette Måde.
18. En Parlamentsakt har siden bestemt,
at Brud på Tillid skal betragtes som Kriminalsag.
19. Jakob den første, som forringede
Værdien af Hæderstitler ved den Måde og det
Omfang, i hvilket han uddelte dem. Han indførte
Baronet-Titelen kun for at fylde sit
Skatkammer.
20. I dette Kapitel rammer Satiren
Whigministeriets Fremgangsmåde i Anklagen mod
Bolingbroke, Oxford og Ormond. „Ministerrådene“
betegner den sekrete Komité, som Underhuset
nedsatte i 1715 for at anstille Undersøgelser
angående Freden til Utrecht, og i de lunefulde
Anklage-Artikler er Bolingbrokes utvilsomme
Venskab for Frankriges Interesse sat i det
gunstigste Lys.
21. Hentyder på Fremgangsmåden mod
Oxford, Bolingbroke og Atterbury og på
Bolingbrokes Flugt til Frankrige, hvilken efter Swifts
Fremstilling blev fremtvunget ved hans
Modstanderes Forfølgelser.
22. Kongen af Frankrige og hans Hof var
ikke misfornøjet med at blive Bolingbroke og de
øvrige jakobitiske Flygtninger kvit, da man ikke
ønskede at vække en ny Strid med England ved
at bistå dem i deres Planer og ved at give dem
et Tilflugtssted.
23. Dette er en hel Opramsing af
Sjøudtryk, men meget vittig gjort, så at de
tilsyneladende er sammenhængende og korrekte, mens
de i Virkeligheden parodierer de omstændelige
Skildringer i ældre Rejsebeskrivelser. Scott
fortæller, at Sjøfolk har været meget bryd med at
prøve på at forstå Enkelthederne.
24. Det Landkart, som fulgte med denne
Rejse, fremstillede Brobdingnag som en stor,
aflang Halvø, der ved et smalt Ejd er forbundet
med Nord-Amerikas Vestkyst, omtrent på Højden
af Kalifornien, hvorhen „Adventure“ ved et
usædvanligt Træf var blevet drevet midt igjennem
det asiatiske Arkipelagus uden at øjne eller
kjende Land.
25. Dronningen af Brobdingnag, som
heltigjennem er skildret med smigrende Farver,
holdes for at skulle forestille Prinsessen af Wales
Karoline af Anspach, senere Georg den andens
Dronning og i mange År den, som i
Virkeligheden førte Scepteret i England på Grund af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
