- Project Runeberg -  Gullivers Rejser til Lilleput og Brobdingnag /
183

(1878) [MARC] Author: Jonathan Swift
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

183

Bara Die, netop som jeg engang så dette Slags Dyr gjöre med en
Katunge i Europa, og da jeg provede at stride imod, klemte den
mig så hårdt, at jeg mente det var klogest at give efter. Jeg har
god Grund til at tro, at den holdt mig for en Unge af sin egen
Art, da den ofte klappede mig på Kindet med sin anden Lab.
Den blev afbrudt i denne Underholdning af en Støj ved
Kammerdøren, som om nogen åbnede den; da sprang den pludselig hen til
det Vindue, gjennem hvilket den var kommet ind, klov så opefter
Tagrenderne, idet den gik med tre Ben og holdt mig med det fjerde,
indtil den havde kløvet op på det Tag, som var nærmest vort eget.
Jeg horte at Glumdalclitch satte i et Skrig, idet den drog afsted med
mig. Den stakkars Pige var næsten fra sine Sanser; hele den Del
af Slottet var i fuldt Oprør; Tjenerne lob efter Stiger; Aben blev
set af flere hundrede Personer nedenfor, mens den sad på Monnet,
holdt mig i en af sine Forlabber som et Barn og madede mig med
den anden, idet den proppede ind i Munden på mig noget Mad, som
den havde klemt ud af en af sine Kindposer, og daskede mig, når
jeg ikke vilde spise. Pøbelen, som stod nedenunder kunde ikke lade
være at le, og jeg synes, at den ikke med Rette kan dadles for det,
thi Synet var uden Tvil latterligt nok for alle undtagen for mig selv.
Nogle af Folket kastede Sten i Vejret i det Håb at få jaget
Abekatten ned; men dette blev strengelig forbudt, thi ellers havde de
rimeligvis knust Skallen på mig.

Stigerne blev nu sat op, og flere Mænd steg opefter dem. Da
Aben så dette, og at den næsten var omringet, slåp den mig ned på
en af Mønnepanderne, da den ikke kunde komme fort nok afsted på tre
Ben, og tog så Flugten. Her sad jeg i nogen Tid over syv hundrede
Alen fra Jorden og ventede hvert Øjeblik at blive blæst ned af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:34:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gullrejser/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free