Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
var så langt mindre end han selv, at han altid prøvede på at se
storsnudet og morsk ud, når han gik forbi mig i Dronningens
Forværelse, og jeg stod på et af Bordene og talte med Hoffets Herrer
eller Damer. Han havde da altid et eller andet spydigt Ord i Munden
om min Lidenhed. Jeg havde ikke anden Måde at hævne mig på
ham end ved at kalde ham „Broder", ved at udfordre ham til Duel,
og ved slige Vittigheder i Svar, som Hofpager plejer at fore i Munden.
En Dag blev den lille ondskabsfulde Byttingen så sindt over noget,
jeg sagde til ham ved Middagsbordet, at han steg op på Hendes
Majestæts Stolkarm, greb mig om Livet, mens jeg sad uden at vente
mig noget ondt, og slåp mig ned i en stor Sølvskål med Fløde,
hvorefter han lob sin Vej, så fort han kunde. Jeg plumpede midt
opi, og havde jeg ikke været en god Svømmer, kunde det have gåt
mig ilde; thi Glumdalclitch var netop i det Ojeblik i den anden Ende
af Værelset, og Dronningen blev så ræd, at hun savnede
Åndsnærværelse til at hjælpe mig. Men min lille Plejerske skyndte sig til
og hjalp mig op, efterat jeg havde slugt over en Pot Fløde. Jeg
blev bragt tilsengs; dog havde jeg ingen anden Skade af det end
Tabet af en Klædedragt, som blev ganske ødelagt. Dværgen fik
dygtig Juling, og til yderligere Straf måtte han drikke ud den Skål
med Fløde, han havde sluppet mig ned i. Han blev ikke heller taget
til Nåde igjen, thi Dronningen gav ham snart efter bort til en Dame
af høj Rang, så at jeg til min store Glæde aldrig så ham mere, thi
jeg kunde ikke vide, hvor langt en så ondskabsfuld Knegt kunde
have drevet sin Hævn.
Han havde engang for spillet mig en skammelig Streg, som fik
Dronningen til at le, skjønt hun tillige var meget ærgerlig og
øjeblikkelig havde jaget ham bort, om jeg ikke havde været ædelmodig nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
