- Project Runeberg -  Gullivers Rejser til Lilleput og Brobdingnag /
156

(1878) [MARC] Author: Jonathan Swift
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

156

Byer, de slår stort på i Klædedragt og Vogne; de elsker, de slås,
de trætter, bedrager, forråder!" Og på denne Måde blev han ved,
medens jeg gjentagne Gange blev rod og bleg af Harme over at
hore vort ædle Land, Herskerinden i Kunster og Våbenfærd,
Frankriges Svøbe, Fredsstifterinden i Europa, Sædet for Dyd, Gudsfrygt,
Ære og Sandhed, hele Verdens Stolthed og Misundelse, så
ringeagtende bedømt.

Men da jeg ikke var så stillet, at jeg kunde hævne Fornærmelser,
kom jeg efter moden Overvejelse til at tvile på, om de havde
fornærmet mig eller ikke; thi efterat jeg i flere Måneder havde vænnet
mig til Synet og Omgangen med dette Folk og mærket, at hver
Gjenstand, mit Blik mødte, var forholdsvis efter samme Størrelse,
var den Gru, jeg forst havde kjendt ved Synet af deres mægtige
Skikkelser, i den Grad svunden, at om jeg da havde fåt se et Selskab
af engelske Damer og Herrer i sin Stas og Festdragt* spille sine
forskjellige Roller på den mest belevne Måde, struttende, bukkende og
pratende, vilde jeg sandt at sige være blevet stærkt fristet til at le
ligeså meget af dem, som Kongen og lians Stormænd gjorde af mig.
Heller ikke kunde jeg lade være at smile over mig selv, når
Dronningen iblandt tog mig op i Hånden lige for et Spejl, hvor begge
vore Personer viste sig i fuld Størrelse for mig på samme Tid. Der
kunde ikke tænkes noget latterligere end Sammenligningen mellem
os, så at jeg virkelig tog til at tro, at jeg selv var krympet sammen
mange Grader under min sædvanlige Størrelse.

Ingenting ærgrede og krænkede mig så meget som Dronningens
Dværg. Han havde en kortere Krop end de nogensinde havde set i
det Land (thi jeg tror i Sandhed, at han ikke var fulde tredive Fod
høj); men han blev så uforskammet, da han fik se et Væsen, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:34:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gullrejser/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free