- Project Runeberg -  Gullivers Rejser til Lilleput og Brobdingnag /
80

(1878) [MARC] Author: Jonathan Swift
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

80

Mønster, fik de det til at passe nøjagtig. Tre hundrede Skræddere
var beskjæftigede på samme Måde med at, sy mig Klæder; men de
bar sig anderledes ad med at tage Mål af mig. Jeg knælede ned,
og de satte en Stige fra Jorden op til min Hals. En af dem steg
op på denne Stige og lod en Lodline falde fra min Krave og ned
til Gulvet, hvilket netop passede til Længden af min Frak; men
Livet og Armene tog jeg selv Mål af. Da mine Klæder var
færdige, hvilke udførtes i mit Hus (da deres største Hus ikke vilde
kunnet rumme dem), så de ud som de Lappetæpper, Damerne
arbejder i England, kun at mine Klæder var af en eneste Farve.

Jeg fik tre hundrede Kokke til at låve min Mad i små
bekvemme Hytter, som var byggede rundt mit Hus; de boede der
med sine Familjer og lavede to Retter hver til mig. Jeg tog tyve
Opvartere op i min Hånd og satte dem på Bordet; hundrede andre
opvartede nede på Gulvet, nogle med Kjødretter, nogle med
Vinfade og andre Drikkevarer på Akslerne; alt dette blev draget op
af Opvarterne der oppe, eftersom jeg trængte det, på en meget
sindrig Måde ved Hjælp af Snore, ligesom vi drager Vand af en
Brønd i Europa. En Ret af deres Mad var en god Mundfuld og en
Tønde af deres Drikke en passelig Slurk. Deres Fårekjod staar
tilbage for vort, men deres Oksekjød er ypperligt. Jeg har fåt en så
stor Oksesteg, at jeg har måttet dele den i tre Bider; men dette er
sjeldent. Mine Tjenere var forbausede over at se mig spise det med
Ben og alting, ligesom vi hos os gjør med Lærker. Deres Gjæs
og Kalkuner spiste jeg som oftest i en Mundfuld, og jeg må tilstå,
at de langt overtræffer vore. Deres mindste Fugle kunde jeg tage
tyve til tredive af på Spidsen af min Kniv.

Da Hans kejserlige Majestæt var blevet underrettet om min

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:34:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gullrejser/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free