- Project Runeberg -  Gullivers Rejser til Lilleput og Brobdingnag /
67

(1878) [MARC] Author: Jonathan Swift
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

67.

Beundring, og at jeg agtede at gjøre hans kongelige Person min
Opvartning, førend jeg vendte tilbage til mit Hjemland. Næste Gang
jeg havde den Ære at se vor Kejser, bad jeg ham derfor om
Tilladelse engang for alle til at gjøre den blefuscuiske Monark min
Opvartning, men jeg kunde tydelig mærke, at han gav mig den på en

o

meget kold Måde; dog kunde jeg ikke gjætte Årsagen dertil, før en
vis Person havde hvisket mig i Øret, at Flimnap og Bolgolam havde
fremstillet min Sammenkomst med de to Gesandter som et Tegn på
Misfornøjelse, hvilket jeg selv ved, at mit Hjerte frikjendte mig for.
Dette var første Gang, jeg begyndte at få et Slags ufuldkomment
Begreb om Hoffer og Ministre.

Det bør bemærkes, at disse Gesandter talte til mig gjennem en
Tolk; de to Rigers Sprog var ligeså forskjellige fra hinanden, som
noget Sprog i Europa, og hver Nation gjorde sig til af sit eget
Modersmåls Ælde, Skjønhed og Kraft med en afgjort Foragt for sine
Naboers; dog nødte vor Kejser dem, idet han holdt sig til den
Fordel, han havde vundet over dem ved at tage deres Flåde, til at
overlevere sine Kreditiver og holde sin Tale på Lilleputsk. Det må også
indrømmes, at på Grund af den store Skibsfart og Handelsrørelse
mellem begge Riger, den stadige Optagelse af Flygtninger, hvilket er
gjensidigt hos dem, og den Skik i hvert Rige at sende sine unge
adelige, fornemme og rige Folk til det andet Rige for at uddanne sig
ved at se Verden og lære at forstå Mennesker og Sæder, er der få
fornemme Folk, Kjøbmænd eller Sjøfolk, som ikke kan føre Samtale i begge
Sprog. Dette erfarede jeg nogle Uger efter, da jeg rejste over for at
gjøre Kejseren af Blefuscu min Opvartning, hvilket viste sig at være
en meget heldig Begivenhed for mig midt i de store Ulykker, mine
Fienders Ondskab påførte mig, hvad jeg skal fortælle om på rette Sted.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:34:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gullrejser/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free