- Project Runeberg -  Studier over Guldalderen i dansk digtning /
241

(1890) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FRU GYLLEMBOURG. 241

omsigtig Kjærlighed. Ynglingen forvildes af Elskovs [llu-
sion og vaagner op i grim og ulykkelig Virkelighed:
»Drøm og Virkelighed«; tankeløs og letsindig binder
Mennesket sig til en Anden og vaagner op til et forspildt
Liv: »En Hverdagshistorie«; blændet af ydre Fortrin gaar
en hæderlig Pige hen og sælger sig til En, hun bagefter
opdager, hun ikke elsker: »Mesalliance«; den unge Hustru
forblindes af Lidenskabens Sofismer og reddes kun ved et
Tilfælde fra det bundløse Svælg: »Ægtestand«. Ogsaa
Principer og Theorier forblinder Menneskene, saa de i
bedste Mening gaa og gjøre ubodelig Skade og Smerte
for dem selv og Andre: »Montanus den Yngre«. »Ex-
tremerne«, »Slægtskab og Djævelskab«. Derfor: lær af
min Erfaring! Livet er for alvorligt at lege med. Forlad
jer ei paa et Lune eller paa jert Hoved, men overvei nøje
med jert Hjerte og lev efter de simple, gammeldags Bud!
— Og det Ideal, der opstilles, bliver ikke for Kvinden den
uskyldig uvidende Barnlighed — som hos den yngre Slægt,
— og for Manden er det den lidt Ældre, Livserfarne, som
Livet har lært menneskelig Besindighed og ægte uegen-
nyttig Godhed: saaledes Horatio, Vollmand o. a.

Det, som har skabt Novellerne, er da Trangen til at
belære af sin Erfaring, drøfte betydningsfulde Livstilfælde,
at give Raad, fremstille afskrækkende Exempler og følge-
værdige Idealer. Tonen holdes heller ikke helt kunstne-
risk, men konverserer snart, præker og diskuterer snart:
man har heller aldrig Følelsen af selv at opleve, men
stadig af, at en Person fortæller: »Jeg«formen, der ude-
lukker Illusionen, men er saa indtrængende personlig, er
ganske naturlig tidt benyttet. Og den fælles Moral er da
denne: Foragt ikke Hverdagslivets smaa Forhold. »Jeg
tilstaar oprigtig« — svarer hun en Brevskriver i »Flyvende

Post« — »at jeg tillægger disse huslige og daglige For-
V. Vedel. 16

—=—

ESS REESEDEEEEE ra mme]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldalder/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free