- Project Runeberg -  Studier over Guldalderen i dansk digtning /
220

(1890) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

220 POUL MØLLER.

klare, livlige Virkelighedsbilled Hovedsagen i Skildringen
af Andejagtens Tilberedelse og Udfarten om Morge-
nen, i »De vilde Jægere«, »Holger Danske og Skræd-
derne«, »St. Laurentius« osv. osv. Ligesom Poul Møller
lever vaagent i den ydre Virkelighed, elsker Friluftsliv og
trænger til Menneskers Selskab, — hans Øje er vidt
aabent, hans Latter er høj, hans Tale lød nærved —, saa-
ledes er Lysten og Evnen til det anskuelige, konkrete
Billed, Energien til at komme Tingene nær ind paa Livet,
Fantasiens’ »Gegenståndlichket« — den unge Goethes
Evne —, det er egentlig Nerven i hans Digten. Hans
Poesi er først og sidst Fremstillingskunst. Hans Stil er
helt Sag, ikke Ord. Biord og beskrivende Tillægsord
sløjfes; Alt er Gjenstandsord og Handleord i simple Hoved-
sætninger: Rosen blusser, Stæren fløjter, Bier lave Nektar
osv. Eller: Gryden ryger, Kvien gumler, Anden rokker
osv. Og Stilen taler stedse direkte til Sanserne; til Føle-
sansen: lodne Tasker, lerstampet Gulv, »Jeg slider vel hun-
dred Saaler af Sko«, til Høresansen: »raslende Siv«, »Hvalen
snøfter«, »Vandhønen plumper i Kjæret«; stærkt til Farve-
sansen: han glemmer ikke Vandhønens sorte Fjer, Vandets
Rødmen af Blodet eller det »grønbroderede« Kjær. Og grelt
sættes Farver mod hinanden: »Haandens Lilje med de gyldne
Spange plantes i Dyrets sorte Manke«; Elskerinden skriver
»med venstre Haand i Krøllerne begravet .... ved sin Ma-
hognipult den lille brune«. De massiveste Billeder fortrækkes
altid: Maanen er en stor Dukat, Længselssukkene kjendes paa
Silkekjolen. Saaledes er hele Stilen kunstnerisk gjennem-
arbeidet.. Ogsaa Sprogets og Versets Lydvægt tages til
Hjælp. Poul Møller hober Sprogets vægtfyldigste, tungt-
skridende Ord sammen i magtfulde Rythmer. »Kun
Nattens tungtbeklædte Vægter tramper«, »gjennem gyldne
Strænges røde Gitter«, »vaabenføre Mænd i Ridderspillet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldalder/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free