Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Flgsnæer 2
renere
BE
134 z OEHLENSCHLAGER.
herved ikke nøje. Strax i de tre første Tragediers Døds-
scener er opera-agtig Unatur. I Klippehvælvingsscenen i
»Hakon Jarl« har hverken Jarlen eller Trællen besluttet
Drabet før tilsidst, men Digterens og Læserens Viden om,
hvad der skal komme, lægger Højtidsstemning ind over
Begges Tale og Adfærd, som om de selv anede det; vi synes
ikke at gennemleve Scenen umiddelbart, men at se den, som
naar man gjenkalder sig en skjæbnesvanger Stund og ser
den i det Lys, som dens Følger for Eftertiden kaster til-
bage over den. I »Palnatoke« springes, da Bue har rendt
Sværdet i Høvdingen, strax al Bestyrtelsen og den første
Smerteskamp over — baade for Palnatoke, Svend og Bue;
men stemningsfuldt er Dødens stille Højtid givet, der
strax forjager alle smaalige Interesser og løfter over Jorde-
livet. Og fra Axel og Valborgs Bryst udpresser
sig intet menneskeligt Jammersuk over at skulle gaa bort
midt i det feireste Kjærlighedshaab. Stemningen er ikke
vaandefuld Smerte, men sværmersk Højtidelighed. Og
da Valborg siger sit: »Hvor det er godsligt dog i denne
Kirke« om de mægtige Hvælvinger, i hvilke Axel og
Vilhelm i Stykkets første Scene har følt sig saa smaa, daer
det, som om de smaa, menneskelige Skjæbner imens har
voxet sig op til en saadan Højde af hellig Storhed, at
selve den ærværdige Dåm nu kun netop er dem passende
hyggelig at hvile i. Og det er ogsaa mindre en med-
følende Glæde over den vundne Fred, som fremkaldes,
hvor Vilhelms Sang og Harpespil »løser op« for Valborgs
Smerte, og hvor Palnatoke og Hakon dø med korte in-
spirerede Udbrud, der resumere deres Liv, — end en
stærk Følelse af den Sjælsenergi, her er fortættet, af Øje
blikkets incommensurable Livsværdi. Betegnende er det saa-
ledes ogsaa, at det, der ved Correggios Død indpræntes Læse-
ren, ei er det Smertelige heri, men den nevtrale Følelse af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
