- Project Runeberg -  Studier over Guldalderen i dansk digtning /
92

(1890) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

92 UDFORMNING AF ET ALMINDELIGT LIVSSYN.

nyttig Lyst til et rent ideelt Liv. Med Kant og Lessing,
Klopstock og Wieland var Tysklands store videnskabelige
og poetiske Æra oprunden: den unge, mægtige Begeistring
forplantede sig elektrisk op til os: det er Læsning af tysk
Filosofi og Digtning, der saa at sige indvier Ørsteder og
Mynster, Steffens og Oehlenschliger til Musernes, det
frie Aandslivs Kultur.

Dertil kom saa Revolutionens Indflydelse over hele
Europa. Den hilses her som i Tyskland med Jubel af
Oplysningspartiet.. Klopstock, Herder, Schiller hylde »Fri-
hedens Sol«, medens man dog — som Herder føjer under
sin Hustrus enthusiastiske Brev — »ikke lider af Friheds-
svimmel og er in terra obedientiae gode Tyskere«. Men
snart vende næsten Alle sig, skræmte af Rædslerne, fra de
»gale Hunde«. Og ovenfra stopper nu rundt om i Europa
Reaktionen Munden paa alt praktisk vendt Aandsliv. Som
Fredrik Vilhelm III, Keiser Leopold II, Karl Theodor af
Bayern igjen binder, hvad Forgjængerne løsnede, saaledes
slaar Regjeringen her atter ind paa Guldbergs Spor og
sætter Forordningen af 1799 som Gravsten paa Struensees
Virke. Al religiøs og politisk Diskussion kvæles derved ;
det nye Blad: »Dagen« maa anmelde «Sig som blot og
bart »Nyhedsblad«; der »ingen Selvpolitiseren, ingen
Strid om Religionens Æmner« vil befatte sig med. Men
alle Aander ere ogsaa blevne skræmte og skuffede, og
desmere, efter som Napoleons Kanonregimente tager til.
Dette var altsaa det oplyste, humane Aarhundredes Ud-
gang! Saa meget veiede Fornuft og Moral i Livet!
Publicisterne havde stoltelig troet at skulle regere Verden,
nu haanlo de franske Generaler ad »Ideologerne«. Hoved-
nerven i det 18de Aarhundrede havde været den kjække
Idealisme, hvorved Menneskeaanden erklærer sig selv for
myndig, og imod Traditioners og Institutioners: »Er«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldalder/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free