Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BAGGESEN — STAFFELDTS AANDSRETNING. 3I
Baggesen — Staffeldts Aandsretning.
Fra midt i det 18de Aarhundrede voxer sig frem i
Europa en Retning, som revolterer mod hele den franske
Aandskulturs Samfundsreligion. Ikke alene det 17de Aar-
hundrede saa og dømte alt fra Samfundets Synspunkt,
selv det 18de Aarhundrede, der underminerer Samfunds-
ordenen, er helt vendt mod sociale Interesser og dømmer
alt efter dem. Tjene Samfund og Menneskehedens Vel
er dets Religion. Nu gjør Individet Oprør; fordrer Plads
og Frihed for sig, vil føle sig heltud, revolterer mod alle
Samfundsbaand, svælger i de rent subjektive Følelser og
Hjertets indre Uendelighed. Thi det er ogsaa en Protest
mod det praktiske, fornuftledede Aandsliv, der kun vil
erkjende øg oplyse og saa handle. Man trænger nu til
at føle og drømme. Følelsessvælgeriet og Sentimentali-
teten faar Udtryk i Sterne og Ossian, i Diderot og Rous-
seau, i Klopstock, Gottingerdigterne og Werther; Utilfreds-
heden bryder frem i Young, Rousseau, i Sturm- und Drang-
mændene, i Werther, Goetz og Die Råuber; Subjektivismen
faar sin radikaleste Form i Rousseau og siden i Fichte.
Ligesom Ewald bundede i denne Retning, saaledes er
den ogsaa først om at gribe de ledige Kræfter og den
poetiske Disposition, vi ovenfor har paavist i den hjemlige
Aands Jordbund. En poetisk Bevægelse opstaar, som i
Baggesen og Staffeldt har det reneste Udtryk — omend
dog blandet med andre Elementer —, gjenfindes i Høgh-
Guldberg og C. J. Boye, i Blichers og Ingemanns Ung-
domslyrik, men som ogsaa spores hos den unge Molbech
og unge Grundtvig, tildels hos Bredahl.
. Det store Fremskridt er dette, at disse Aander ere
helt frigjorte fra den praktiske Virkelighedsinteresse; her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
