Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
meget lykkelig. Black har reddet min Fader, skjøndt jeg
havde afslaaet hans Tilbud, saa ædel er han, og han
elsker mig, det veed jeg nu sikkert, og disse yndige Børn,
de udgjøre min Stolthed og Glæde. See, hvor deilige
de ere, jeg hænger allerede ved dem med mit hele
Hjerte-, og de ved mig, som om jeg var deres egen-
Moder.« — »Ja,« sagde jeg glad, «de have sandelig
— ikke tabt ved Byttet.« "
’ Da vi vare ncer ved Vertshufet, hentede vi Nik-
mand efter Aftale hos en Bekjeiidt as ham, som boede
i Byen. Clarisse og min Broder vare saa opfyldte as
det meget omtalte Digt, at de bestandig sandt Leilighed
til at anvende dette poetiske Nattemaleri paa Alt hvad
vi faae. Saaledes sang de bestandig en eller anden
Strophe deraf, alt som vi gik. Da vi nærmede os
Posthuset, saae vi vaeiie skinne zfra den Stue, hvo:«—::·9
— vi skulde holde vort Maaltid,«og strax sang dei:"·’-;«Nsii3«-«
bli’er der lyst i vor Postmesters Stue,« og da min
Broder gik i Stalden sor at see til-sin Hest, og Clarisse
og jeg fulgte med, da kom der en aparte Sandhed i de
Ord de fang:
Underlig trist er det sugtige Skum-,
Sparsonit belyst af en eneste ngtez
See kun, hvor henad den kalkede Muus
« Skyggerne vaklende flvgtez
thi neppe vare disse Ord fungne, for vi faae en lang,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
