Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
med C lara. Hun var desuden en mig Kone, hvilket
nu syntes mig at være det meest Tillokkende, man
kunde være. Ved Theebordet vare vi atter ene, og
hun betroede mig allerede ved dette vort andet Mode,
at hun ikke af Tilbøielighed, men overtalt af siii Moder,
havde agtet sin Mand, at han var ndannet og, iscer siden
hendes Moders— Død, vranten, da hendes Arvepart
efter Denne var falden ud til langt Ringere, end han
havde formodet, hvilket havde sat ham i en øieblikkelig
Forlegenhed og et slet Lune, som han dog ikke havde
Grund til at lade gaae ud over hende. — Her vakte
hun den rette sympathetiske Toite i mit Hjerte. Et ulyk-
keligt, tvunget Ægteskab! En raa, ukiceklig Mand! Det
gik som tilforn: De varme Udbrud af min Deeltagelse
bleve tagne for indireete Kjærlighedserklceringer. Den
unge Kone, som jeg herefter vil benccvne med hendes
Dobettavn Cathinka, lod mig tydelig forstaae, at hun
elskede mig, at hun allerede ved mine første Øiekast
forleden fra sit Vindue havde solt sig truffen af en hidtil
ukjendt Pul, og jeg folte mig henreven af den Livlighed,
af de smægtende Øine, hvormed hun, vel ikke med rene
Ord, men dog tydeligt nok, sagde mig Dette. Hun
bad mig hjerteligt om at komme igjen og bestemte en
Aften, da hun vilde modtage mig. Jeg kom , og faa-
ledes hengik en kort Tid; thi det varede kun kort, inden
Fortkpllelsm var veget fra dette Forhold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
