Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
smuk Poppegoie, fom jeg alt havde bemærket ved min
Indtrædelse. Ved den ene aabne Dør sad den, med
en Lænke om Benet fcestet til en Stang. Den sad
stille med bøiet Hoved, og flog af og til med de store
Vinger, som for at rive sig løs og flyve ud mod Solen.
Jeg betragtede den med Medlidenhed og troede at stjonne,
at det maatte vasre en ung Fugl, der endnu var uvant
med Slavericts Tvang. ·
Jeg hørte nu sagte Trin , og Clara traadte ind
til mig. Hendes Skjønhed havde endnu mere udfoldet
sig i de sidste Aar; hun blendede mine forelsiede Øine-
Mild og yndig, men mere tilbage-holden imod mig end
tilforn, undskyldte hun sig, fordi htm havde ladet mig
vente, og idet hun yttrede sin Glæde over at see mig
igjen , bad huii om at maatte fore mig til sine For-
ældre. — Da Dette visselig var det Sidste jeg vilde,
fattede jeg mig af den Forvirring, hvori hendes Nær-
hed havde fat mig, og sagde: at det var kun for at
tale med hende at jeg havde gjort denne Reise. Mit
Mod vorede, alt som jeg talte; jeg erindrede hende om
vort forrige Møde i Cassel, om det Løfte, hnn der
havde givet mig. Jeg bonfaldt hende for min Rolig-
heds Skyld at sige mig, om hun frivillig havde siicrnket
sin Tro til Greven, om hun agtede og elskede ham? ——
Alvorlig, men undseelig, svarede hun: »De har gjort
saa Meget for mig, vovet saa Meget for min Skyld,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
