Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
duel vil jeg ogsaa lade hugge om, jeg kan ikke taale at
see det. Hultden staaer der ogsaa, ligesom den tudede
ad mig. Jeg har befalet Tholnas at lukke Caroinde.
Deri skal sende-3 til Eorzmus, han fortjener den.« —-
Disse Ord, hans forvildede Øine og hele Væsen viste
noksom, at en brcetldettde Feber rasede i hans Aarer.
Verner ilede til hans Læge. Denne anede strax, at
Sindets Lidelser vel her havde den storste Deel i Syg-
dommen. Han anordnede beroligende Midler, og over-
talede den Syge til at lægge sig. Allerede næste Aften
syntes Feberen i Aftagende, og efter et Par Dages
Forløb kunde Trolle være oppe og endog efter Lægeno
Forskrift nyde den frie Luft. En lille Sygdom og den
derefter tilbagevendende Livskraft synes ofte at bringe en
tilbagevendende aandelig Fred til det oprørte Sind-
Efteeat Trolle en fnnck Efteraarsdag i Verners
Selskab havde gjort en lille Landtonr, og de om Aftenen
sad ene sammen ved den stille Lampes Skin, udbrod
Verner i følgende stionne Stropher af Gothes Fansi:
Ach, wcnn in anseer engen Zelle
sDie Lampe freundlich wieder brennt,
Dann wlrd’s ln nnsemt Busen helle,
Jm Herzen, das sich selber kknnt.
Vernunft fiingt wleder an zn fpreche11,
Und Hoffnung wieder an zn bliihn;
Man sehnt sich nach des Lebens«Bächen«
Achl nach des Lebens Quelle hin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>