Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
som Elskovs-Gndindens. Denne Skikkelse er lille og
barnlig uden Yppighed. — Som Psyche? Som Gra-
tien? Heller ikke! — Naar jeg overrasker hende om
Morgenen dandsende i Haven, smilende, saa de hvide
Tænder skinne langt fra, med rosenrode Kinder, med
lette Spring, saa de smaa Fødder neppe berore Jorden,
og den brogede Dragt flyver for Vinden, da synes
hun meest at ligne en fremmed Fttgl med Vinger, der
spille i pragtfulde Farver, en Fugl fra et sydligere,
varmere, livfuldere Clima. Og denne Fligl vil mitr
Farbroder indspaerre i Klosterets Bunrl Aldrig kunde
Noget vcere mere unaturligt, mere oprorcnde! Jo mere
jeg lcerte Josepha at kjende, jo mere bestyrkedes jeg i
denne Mening. Hictt var en forunderlig Blanding af
inderlig hengivende Ømhed og braeiiderrde Hastighed-.
Hver Morgert tidlig, inderi Pralateri stod op, modtes
vi i Haven. En Hovinesterinde, som miti Farbroder
havde givet hende, fulgte vel med for et Syns Skyld,
men ogsaa kun derfor, thi det var en døsig, ligegyldig
Person, der enten slentrede halv sovende bag efter os,
eller satte sig til Hvile i den første den bedste Lovhytte,
og lod os al mulig Frihed. Naar Josepha i disse
Morgentimer traf migi Haven, lob hun mig altid imede,
tog min Artn og talede venligt, fortroligt og lystigt med
mig; Troede hun at see mig bedrooet eller upasselig
overvældede hun mig med Omsorg og Godhed, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
