Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
lige i hans (Sværtttet«i sor- deit Sidste maa vente-lig dog
lave foresveerset ham dnnkelt; thi siden him forste Sam-
tale om denne Materie havde han aldrig mere talt til
Vcrner om sine Folelsesr for denne storm, nden med
en ’3orheholdenhed, der« knnde ndtydes sem et lldhrnd
af Venskab ezz Erkiendelse as hendeo Fortrin. Ztnn til
til sig seer sagde han, at blandt hans mange Elskede
havde Ingen mere neermet sig hans Ideal end denne
gamle Dame; heller aldrig havde han i tidligere For–
hold af denne Natur vlisi sig trrhodigere oxr mere til-
bageholden, hverhes det ogsaa er vis, at der i denne
Kones hele Vaesen var ett saa sordringsdlod qvindelig
Værdiglted, en saa mild Dllverlighed, at der ikke gaves
mindste Traad, hvortil man knnde knytte ett Yttring af
saadanne Folelser, som knnde svneo upassende med hen-
dch Aar ozr Chameteer. Hiin Seene, sem havde fort
ham nærmere til Vise, havde imidlertid ogsaa fort ham
nærmere til hendes Bestemvder, da det var tx)deliz3t, at
her var et Punkt, hvor en fælleds Interesse forenede
dem.
Allerede næste Formiddag sogte han hende og tras
hende ene i hendes Værelse. Her talte han nsorbehol-
dent om dse unge Elskende og forelagde hende dett Plan,
han til deres Bedste havde ndkastet. Med Vttnnc grels
Madatttc Berg denne Udsigt til sin elskede Lises
Lykke; rørt og glad takkede hun den henrykte Betr, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
