Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
talte om at jeg kunde komme hjem igjen; men jeg sagde-
mange Tak. Om Aftenen, da jeg vidste, haii var ude,
gik jeg dog til Elsbeth for at tage Afsked med hende.
Den stakkels Pige takkede mig og grcrd ved at sige mig
Farvel. »Aki« sagde hun: »Den danske Herre var
altfor smuk og artig, han bedaarede mig reent. Jeg«
kan just ikke sige, at haii lovede at ægte mig, men jeg
troede dog, det var hans Mening. Nu seer jeg nok
desværre, at hans Hensigter ikke vare redelige, og at ·
den stakkels Otto, som ikke er saa smuk og Veltalende,
dog er meget bedre-« —- Jeg pakkede nu min Smule
Fattigdom sammen og tog den med mig. Elsbeth foræ-
rede mig to Silketorklceder og et lille Gnldyjcrte, som jeg
endnit bærer her i mit Uhr-haand, og næste Morgen
reiste jeg til Hamborg, hvor jeg strax traf min gode
Herre. See, deri Historie fik nu en god Ende efter
min Mening. .
»Nei,« svarede Werner-: »den Mening kan jeg ikke
saa ganske tiltrckde. Deri stakkels Otto tabte dog egen-
lig den bedste Deel af siit Lykke, thi Elobetp havde faaet
Smag paa en Elstvaerdsighed, som haii ikke besad, og
tiltrodo for hans gode Hjerte elskede hun ham ikke læn- »
gere.« —— -
Jo Gud bevares, Hr. Vernerl Deyavekevetssaa
godt sammeii, at Guds Engle maaesglcede sig derover.
De have sov Børn og have havt Glæde af dem atte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
