Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 29. Maorihøvdingens Grav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466
straf, forekom hans Stilling ham mere misunde·lfesværdig
end hans ulykkelige Venners. Heldigvis lykkedes det
ham en Nat at overgnave fine Baand og flygte. Paa
Afstand havde han været Vidne til Hovdingens Begra-
velse. Han vidste, at denne havde fundet Sted paa
Mannganamn, og at Bjerget derved var kommen under
Tabou. Da han ikke vilde forlade sine Venner, søgte
han at komme derop, og hans farlige Foretagende
lykkedes. Den foregaaende Nat kom han til Kara-Te-t6s
Grav, og idet han samlede nye Kræfter, ventede han, at
Himlen ogsaa ved et eller andet Tilfælde skulde befri
hans Venner.
Saaledes lød Paganels Beretning. Sprang han
med Villie Et eller Andet over, der var passeret, medens
han opholdt sig mellem de Jndfodte? Mere end en
Gang troede man at kunne drage denne Slutning af
hans ForlegenhedH Men hvorledes det end forholdt sig,
ønskede man ham enstemmig til Lykke, og efter at han
havde endt sin- Fortælling henvendte man atter sin Op-
mærksomhed paa Øjeblikket·
Situationen vedblev stadig at være yderst betænkelig
Selv om de Jndfodte ikke vovede at beftige Mauuga-
namu, kunde de gjøre Regning paa at ndhungre Fan-
gerne. Det var kun et Tidssporgsmaal, og Vilde har
stor Taalmodighed
Glenarvan overfaae ikke Situationens Vanskelig-
heder, men han besluttede at afvente gunstige Omstændig-
heder eller i Nodstilfcelde at hidfore dem selv.
Først og fremmest gjaldt det da at lære den im-
proviserede Fæstning grundigt at kjende, ikke for at for-
svare den, thi en Belejring behøvede man ikke at frygte,
men for at komme bort fra den, k
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
