Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 29. Maorihøvdingens Grav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462
Ui Aog tyvende Kapitei.
Maorihsvdingens Grav.
Bjerget hævede sig endnu omtrent hundrede Fod i
Vejret. Det var Flygtningene magtpaaliggende at naa
Toppen for paa den modsatte Side at unddrage sig
Maoriernes Blik.
Man fortsatte altsaa saa hurtig som mulig Op-
stigningen.
—— Mod, Mod mine Venner! sagde Glenarvan, der
paa enhver Maade søgte at anspore sine Ledfagere.
J mindre end fem Minutter var Toppen naaet.·
Der vendte de sig om for at overskue Situationen og
vælge en Retning, der førte bort fra Maorierne.
Fra denne Hojde kunde de overse Tauposoen, der
strakte sig mod Vest mellem et pittoresk Bjergbelte.
Mod Nord var Pirongias Toppe. synlige, mod Syd
Tongariros flammende Krater.
Glenarvan kastede et ængsteligt Blik omkring sig.
Da Taagen nn fuldstændig var vegen, formaaede han
tydelig at overskue alle Terrænfænkninger, og ingen Be-
vægelse af Maorierne kunde nndgaa ham
De Judfodte var ikke fem hundrede Fod under ham
Hvor ndmattede Flygtningene end var, maatte de skynde
sig at komme videre for ikke at blive indhentede.
— Afsked, afsted! raabte Glenarvan, før Vejen
bliver afskaaret for os.
Men netop som de stakkels Kvinder anstrengte deres
sidste Kræfter for at rejse sig, standsede Mae Nabe og
sagde:
— Det er unodvendigt, Glenarvan. Se her!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
