- Project Runeberg -  Kaptajn Grants Børn. En Rejse omkring Jorden /
418

(1879) [MARC] Author: Jules Verne Translator: Richard Kaufmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 24. Overfarten til Ny-Zeeland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

418

blive liggende for Anker indtil Klokken Fem den næste
Morgen. Landet var nu allerede i Sigte ikke tre Mil
borte.

Havet var i stærk Dønning, og det saae ud, som
om denne Bevægelse næsten blev stærkere indad mod
Kysten. Glenarvan spurgte, da John meddelte ham, at
han havde bestemt sig til at blive liggende hele Natten
for Anker, hvorfor han ikke benyttede sig af denne Strøm-
ning til at nærme sig Kysten.

—- De lader Dem føre bag Lyset af et optisk
Bedrag, svarede den unge Kaptajn. Denne Strømning
er kun tilsyneladende, intet Videre. Hvis De kaster et
Stykke Træ ud, skal de see, det bliver liggende aldeles
ubevægeligt, saa længe indtil Ebben gjør sig bemærkelig.
Vi maa derfor have Taalmodighed Men hvordan staar
det sig med vor Diner? »

Olbinett tog nogle Skiver tørret Kjød og et Dusin
Tvebakker frem af en af Kisterne. Stewarden rødmede
ved at maatte byde sin Herre en saa mager Koft. Men
den nødes med inderligt Velbehag af Alle, selv af
Damerne, skjøndt de, som Følge af Søgangen, ikke følte
overdreven Appetit.

Flaadens uafladelige, rystende Bevægelser var i
Virkeligheden ogsaa mere end trættende, idet de korte
og uregelmæssige Bølger stadig kastede den frem og
tilbage, saa at Stodene ikke kunde have været meget værre,
hvis man havde havt med Klippespidser at gjøre isteden-
for med Bølgeslaget.

Ankertonget var i uophørlig Bevægelse, og John
maatte hver halve Time stikke en Favn mere ud for ikke
at spænde det altfor meget. Uden denne Forsigtighed
vilde det uundgaaeligt være bleven sønderrevet, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:15:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/grantsborn/0430.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free