Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 24. Overfarten til Ny-Zeeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404
der vidste, at Skibet sad fuldstændigt fast i Sandet, bad
dem derfor om at trække sig tilbage til Kahhtterne.
— Sandheden, John? spurgte Glenarvan.
— Sandheden, Mylord, svarede John Mangles,
er, at vi ikke kan synke. Om vi bliver sonderslaaede,
det er ganske vist et andet Spørgsmaal, men vi har
Tid nok til at tage vore Forholdsregler.
— Det er over Midnat?
— Ja, Mylord, vi maa vente, til det bliver Dag.
— Er det muligt at faae Baaden sat i Vandet?
— Nej, med denne hule Sø og i dette Beelgmorke
er det umuligt. Men selv om det var muligt, hvor
skulde vi saa lægge til Land?
—- Vel, John, lad os da blive her, til Dagen
kommer.
Fra det Øjeblik Katastroer skete, løb Will Halley,
som en Besat omkring paa sitDaek Hans Matroser
var hurtig kommet sig af den første fejge Rædsel, der
havde grebet dem, og slog nu Hul paa et Fad Brænde-
vin, som de gav sig til at tomme med utrolig Graa-
dighed John forudsaae, at deres Drnkkenskab snart vilde
fremkalde meget alvorlige Seener.
Man kunde ikke gjøre Regning paa Kaptajnen til
at holde dem i Tømme.
Denne foragtelige Person gjorde ikke Andet end rive
sig i Haaret og vride Hænderne Han havde kun Tanke
for sin Ladning, hvilken han havde forsømt at assurere.
— Jeg er ruineret, fortabt! skreg han højt, idet
han foer fra den ene Side af Skibet til den anden-
John Mangles var virkelig uhyggelig tilmode ved
denne Situation. Han lod sine Kammerater bevæbne sig
og forberedte dem paa Sandsynligheden af, at de vilde -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
