Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22. Rejsegjenvordigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
syntes at være temmelig ærgerlig Dog sagde han Intet
til ham, men beholdt, som sædvanlig, sine Iagttagelser
for sig selv.
Fra Middag indtil Klokken To passerede man en
mærkværdig Skov af Bregner. Disse træagtige, i fuld
Blomstring staaende Planter naaede her en Hojde af
tredive Fod. Baade Heste og Ryttere kunde magelig
passere under deres langt nedhængende Grene. Under
disse ubevægelige Solskær1ne herskede der en Kjølighed,
som kom Alle ret tilpas. Jacques Paganel maatte som
sædvanlig give sin Glæde Luft og skræmmede med sine
Tilfredshedsudbrud en stor Skare Pappegojer og Kata-
duer op af deres Middagshvile. J et Nu gjenlod Sko-
ven af en plapprende og skrigende Koncert.
Geografen var endnu i fuld Aktivitet med sine Hen-
rykkelsesudbrud, da hans Ledsagere pludselig saae ham
vakle et Ojeblik frem og tilbage paa sin Hest og derpaa
styrte hovedkulds til Jorden.
Man ilede ham skyndsomst til Hjælp.
—— Paganel, Paganel, hvad fejler De? raabte Gle-
narvan.
—- Hvad jeg fejler, kjære Ven? Jeg har ingen
Hest mere, svarede Paganel, idet han viklede sig ud af
fine Stigbojler.
«— Hvad! Deres Hest.
— Ja, den er dødt Steudod, akkurat paa samme
Maade som Mulradys!
Glenarvan, John Mangles og Wilson undersøgte
Dyret. Paganel havde ikke taget Fejl, hans Hest var
pludseligt bleven ramt af et Slagtilfælde.
— Det er —højst mærkværdigt, sagde John Mangles.
— Ja, hojst paafaldende, mumlede Majoren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
