Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Paa Vejen til Cap Bernouilli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
lige Banker, medens Oceanet bagved buldrede og rasede
med bedovende Larm.
John Mangles’s forste Komniando lød paa at kaste
begge Ankrene ud. Man fandt Grund paa elleve Alens
Dybde, og da Bunden bestod af en solid, haard Kisel-
formation, dannede den et fortræffeligt Holdepunkt for
Ankreue. Man behøvede heller ikke at være bange for,
at man vilde lide Skibbrud, naar Vandstanden forandrede
sig. Dunean befandt sig nu efter alle de overstandne
Farer i en lille Bugt, der ved en hoj, kredsrund Strand-
bred laa beskyttet imod det aabne Havs stærke Uvejrs-
storme.
Lord Glenarvan trykkede den unge Kaptajns Haand
og sagde: »Tak, John«. Disse to Ord fyldte den unge
Mands Bryst med ædel Stolthed. Glenarvan lod kun
ham ane, hvor frygteligt han havde lidt i sin Angst for,
at de Alle skulde omkomme, og hverken Lady Helena,
Mary Grant eller Robert vidste noget om den Fares
Størrelse, som de nys paa en saa vidunderlig Maade
var undslupne.
Et vigtigt Punkt havde man endnu ikke faaet Klar-
·hed over. Paa hvilket Sted af Kysten var Duncan
bleven slynget ind af den frygtelige Storm? Hvor skulde
den igjen finde sin Bredegrad? Hvor langt laa Cap
Bernouilli fjernet imod Sydvest? Disse Spørgsmaal var
selvsolgelig de første, som Dunean’s Passagerer forelagde
« John Mangles. Denne gav sig øjeblikkelig til at gjøre
sine Beregninger og sammenholdt Resultaterne med
Skibets Kort.
J det Hele taget var Dunean ikke kommet saa over-
ordentlig meget bort fra sin tidligere Kurs; den hele
Afvigelse kunde næppe belobe sig til to Grader. Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
