Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Øerne Tristan d’Acunha og Amsterdam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
Enropa’s Store, har af disse Øer en aarlig Civilliste
paa sem og halvfjerds til firsindstyve Tusind Francs,
dels ved Fiskeriet« dels ved Judsaltningen og Forsen-
delsen af den saakaldte »Cheilodaetylns«, som sikkert er
almindeligere bekjendt under det mindre barbariske Navn
Kablian.
Denne O Amsterdam synes iøvrigt bestemt af Skjæb-
nen til at være og forblive fransk. Fra forste Færd
tilhorte den naturligvis den, der første Gang tog den i
Besiddelse nemlig en Rheder fra St.Denis paa Bourbon
ved Navn Camin; senere blev den ved en Slags inter-
national Overenskomst afstaaet til en Polak, som lod den
befolke med Malgacher-Slaver. Polak eller Franskmand
kommer jo saa godt som ud paa Et, og det varede da
heller ikke lcenge, inden den polske O under Hr.Otovan’s
Regimente atter blev fransk.
Da Dunean den 6te Tecember 1864 kastede Anker
ved Oens Kyst, beløb Antallet af Beboerne sig til Tre,
en Franskmand og to Mulatter« alle Tre Gjermandens,
den omtalte Kjobmands, Embedsmaend og Undergivne.
Paganel havde altsaa her den Fornojelse, ved at hilse
paa den allerede meget alderstegne Hr. Biot, at kunne
vexle Haandtryk med en Landsmand. Denne hvidhaarede
Olding gjorde Honneurs paa Oen med megen Hoflighed
og Anstand. Det var en Glædesdag, som han mær-
kede med Rodt i·sin Almanak, naar han fik Beng
af Fremmede, og seerlig saa elskværdige Fremmede som
Lord Glenarvan og hans Rejseselskab. Han var ikke
forvcent i denne Retning; thi de Sælhundejcegere og
yderst faa Hvalfangere, som ellers aflægger St. Peter
Besøg, har fra vor Herres Haand allerede et temmelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
