Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Paa Pampassletterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
paa den forreste Række af Aguara’erne, da Thalcave
med Haanden gav deres Bøsser et Stød i Vejret.
—- Hvad mener Thalcave med det? spurgte Robert.
— Han vil ikke have, at vi maa skyde! svarede
Glenarvan.
— Hvorfor ikke?
— Han anser sandsynligvis ikke Ojeblikket for be-
lejligt endnu.
Men det var ikke Grunden; denne forstod Glenarvan
derimod kun altfor godt, da Thalcave løftede sit Krudt-
horn i Vejret og, idet han vendte det halvt om, viste,
at det var saa godt som toint.
— Naa? sagde Robert.
— Sagen er, at vi maa spare paa vor Munition.
Vi har brugt formeget paa Jagten; lad os se — ja vi
har ikke engang tyve Skud tilbage!
Drengen svaredefJntet
— Du er da vel ikke bange-, Robert?
— Nej, Mylord!
—— Det var ret, min Son.
J dette Bjeblik knaldede atter et Skud. Thalcave
havde strakt en af de frcekkeste af Fjenderne til Jorden.
Ulvene, som avancerede frem i tæt sammentrængt Række,
veg tilbage og samlede sig omtrent hundrede Skridt
borte fra Jndhegningen. J samme Ojeblik indtog Gle-
narvan paa et Vink af Judianeren dennes Stilling;
Thaleave samlede nu skyndsomst alt Brændbart, som
fandtes iNærheden, og dyngede det op foran Jndgangen
til Ramada’en. Derpaa kastede han et brændende Stykke
Kul deri, saa at øjeblikkelig det tørre Stof fængede,
blussede hojt op imod Himlen og kastede et- flakkende
Lys ud over Sletten. Glenarvan kunde nu med egne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
