Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII. De første Nomader. En farlig Flodovergang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 233
snart i med. Blind Alarm; det er blot det ene af Mulæslerne, som
har revet sig løs og nu løber sin Vej. Jeg har ikke andet at gøre
end fange det igen, men det er lettere sagt end gjort. Glæden
over Friheden fik Dyret til at løbe om mellem Bakkerne, og det
varede længe, før jeg kunde faa fat i dets Grime. Desværre de-
moraliserede denne Opførsel et af de andre Mulæsler; ogsaa dette
tog sig en Løbetur, og jeg bagefter. Den halve Time gik i alt Fald
hurtig, om ikke let.
Den 31. Juli, da jeg efter et Par Timers Søvn blev vækket for
at hjælpe til ved Indpakning og Læsning, pidskede Regnen ned lige-
saa ufortrødent som før, men der var ingen Pardon. Op i Sadlen,
saa snart Dagen gryede, og afsted mod Sydost over et besværligt
og meget bølgeformigt Terræn. I vort lille Følge fandtes der ikke
en tør: Trevl, saa at Regnen egentlig generede os lidet, men vi
længtes efter, at Solen engang skulde forbarme sig over os, og atter
tørre os. Idag viste den dog ikke sit: milde Ansigt. Himlen var
bedækket af et ensformigt Skylag, som udmærkede sig ved en
beundringsværdig Gavmildhed.
Da jeg havde sat mig op i min bløde, stoppede Saddel, pressedes
Vandet ud af den; derefter blev jeg saa grundig gennemregnet, at
Vandet fra mine Klæder løb ned i Støvlerne, i hvilke det svuppede
ved enhver Bevægelse... Hver Gang, jeg løftede én Arm, lød det
omtrent, som man. vrider en Karklud. Det hele var grumme be-
drøveligt, havde det dog bare snet i Stedet! 2
Den. Vej, som vi efterhaanden fulgte —. allerede- nu var det
tydeligt, at den førte: til Ehassa — fører over fem Pas, af hvilke
de to sidste dog kun ligger i smalle Bjergpartier mellem Smaadale,
hvis Vandløb strømmer til en Hoveddal.
Nu forener vor Vej sig med en anden, som kommer fra venstre
Side, den er tydelig afmærket ved, at en stor Drift Yakokser har
passeret den. Da den heftige Regn ikke havde formaaet at udslette
Sporene, drog vi den Slutning, at Dyrene fornylig havde været der,
og al vi maaske kunde naa Karavanen.
Det varede heller ikke længe, før vi langt mod Sydost skelnede
en Mængde sorte Prikker ——’- Yakokser — og senere dukkede en
Faarehjord frem; et Telt, som hidtil havde været skjult, kom til
Syne paa Bredden af en Bæk. Schagdur og jeg fortsatte Rejsen, me-
dens Lamaen begav sig derhen. Vi ansaa det for givet, at Teltets
Ejere var mongolske Pilgrimme, og vi havde tænkt at slaa Følge
med dem, men de viste sig at være Tangutter paa Valfart fra Kum-
bum’s Tempel. De holdt Rast en eller to Dage ved hver Lejrplads
og sneglede sig afsted. De mente at have endnu en Maaneds Rejse
til Lhassa. De havde 50 Yakker, 2 Heste og 3 Hunde, hvilke sidste
fik læsterlige Prygl af Jollbars og Malenki.
Faarehjorden talte ikke mindre end 700 Stykker og vogtedes af
en gammel Kone, der sandsynligvis var vant til at træffe Pilgrime;
thi bun viste ingen Frygt. Efter alt, hvad vi havde gennemgaaet
Q )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
