Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Opbrudet. Et natligt Overfald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PDA SVEN HEDIN
kunnet hitte hjem, forstod han ikke selv. Han havde blot stormet
af Sted, var snublet og faldet utallige Gange og havde flere Gange
vadel gennem Elven i Vand til Bæltestedet.
Da han omsider naaede Lejren, var han nær blevet skudt af
Vagten, som gjorde Alarm. Men i Tide havde han raabt ham an,
var blevet genkendt og bestormet med Spørgsmaal af sine forbav-
sede Kammerater. Det varede længe, før han kunde faa Tungen
paa Gled til at svare. Udmattet og gispende sank han sammen som
en Klud. Det Brød, han havde haft med som Proviant, havde han
ikke rørt, ag hans Appetit kom ikke igen, førend han havde sovet
hele den næste Dag. ?
Ørdeks Beretning og mit Brev satte selvfølgelig Skræk i de
hjemmeværende, som frygtede det værste. Straks om Morgenen
gjorde Tscherdon sig rede til at forfølge Tyvene. Han tog Turdu
Bey og Li Loje med sig; Ørdek var ikke i Stand til at følge med.
Trods Regnen havde vort Spor dog været tydeligt hele Vejen, og
de fandt ogsaa Hestetyvenes Spor. De havde om Morgenen holdt
Hvil 25 Kilometer fra Saitsøen, og var der truffet sammen med flere
Kammerater, som medførte tamme Yakokser. Derefter havde de
redet saa lang en Strækning i Vandet, at deres Spor var aldeles
forsvundet.
Men lad os nu vende lilbage til vor Pilgrimsfærd! Efter at
have taget Afsked med Ørdek, satte vi Kursen mod Sydost og til-
bagelagde ogsaa den Dag henved 30 Kilometer. Mulæslerne kunde
nok have holdt ud længere, men vi maatte spare paa Hestene.
Mellem den Sø, hvor vi havde lejret os, og en anden, paa hvis Bred
der saas friske Spor af Faarehjorder, red vi op ad en bred Dal,
hvor Græsset stod frodigt. Tilhøjre for os laa der en lille Samling
Høje foran en Bjergskrænt. Heroppe græssede et Par hundrede
Yakokser. Vi tog dem opmærksomt i Øjesyn gennem Kikkerten,
idet vi ventede at se Vogtere imellem dem. Men da vi nærmede
os Hjorden, flygtede den; det var altsaa ikke Tam-Okser. Det lod
altsaa til, at vi ikke de første Par Dage skulde træffe paa Menne-
sker; thi de vilde Yakker holder sig fjernt og har lært at frygte
Mennesket.
Alle Dale og Kløfter synes at løbe sammen mod Sydvest, hvor
der sandsynligvis ligger en Sø. Der er rigeligt med Kulaner og
Antiloper. Landskabet forandrede sig ikke hele Dagen; det var
aabent og vidtstrakt, og det lykkedes os ikke at naa de lave Bjerge,
som mod Syd begrænsede denne Slette.
I aabent Terræn, og med fri Udsigt til alle Sider, slog vi Lejr
ved en lille Bæk, hvor Græsningen var god og der var rigeligt af
brændbar Gødning. Nu var vi kun tre, og jeg maatte hjælpe til
med at læsse af, slaa Telt op og alle Slags grovere Arbejder, som jeg
ikke var vant til.
Medens Schagdur og Lama passede Dyrene, førte dem hen til
det bedste Græs og bandt højre Forben og venstre Bagben sammen,
ETERN
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
