- Project Runeberg -  Gennem Asiens Æventyrlande /
218

(1904) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Sven Hedin - Tema: Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Opbrudet. Et natligt Overfald

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

218 SVEN HEDIN

Hue. med opstaaende Snipper. De grove og kluntede Mongol-Støvler,
som jeg allerede længe havde brugt for at faa dem tilbørlig slidte
og udtraadte, var med sine tykke Saaler og opstaaende Snuder
praktiske paa fugtig Jord. Selve Frakken var af en meget mørkerød
Farve, og den gule Pels var der ikke Brug for den Morgen; thi
Solen skinnede, og Luften var fuld af Fluer og Sommerfugle.

Jeg skulde ride min hvide Hest, som for længe siden var fuld-
kommen rask, og jeg var netop i Færd med at ordne min bløde og
bekvemme Mongol-Sadel, da Sirkin kom- bagfra og tiltalte mig paa
mongolsk. Han blev meget forskrækket, da han saa, det var mig;
han havde troet, det var Lamaen, og jeg følte mig i høj Grad smig-
ret over, at min Forklædning var saa god.

Nu blev alle Hundene bundne undtagen Malenki og Jollbars, som
selvfølgelig fulgte med. Vor lille Karavane opsadledes og lastedes,
hvorpaa den brød op. Afskeden fremkaldte mange Taarer, Sirkin
vendte sig bort for ikke at røbe sin Bevægelse, medens Hamra Kul
hulkede som et Barn og fulgte os et Stykke til Fods, idet han gan-
ske ubekymret vadede gennem Elven. Lejren Nr. 44 forsvandt bag
Smaahøjene, og vi rede hurtigt ned gennem Dalene. Skulde vi no-
gensinde gense dette fredelige Sted? Jeg stolede fast paa den mæg-
tige Haand, som hidtil altid havde ledet mine Fjed gennem Ørkner
og over Bjerge. Schagdur nød formelig Tanken om det Æventyr,
som nu begyndte. Schereb Lama var ganske rolig, og da jeg
spurgte ham, om han endnu ønskede at blive tilbage, vilde han
ikke høre Tale derom. Han var bestemt paa ikke at forlade mig,
selv om hans Liv stod paa Spil.

Schagdur red en gul Hest og Lamaen et lille Mulæsel. Mine to
Rejsekammerater ledede hver et Lastdyr, medens Ørdek, som red
bagerst, holdt Øje med Byrderne. Han skulde følge med paa de to
første Dagsrejser, for at vogte Dyrene om Natten. Endnu i tvende
Nætter skulde vi tre Pilgrimme faa Lov at sove ud, inden det blev
vor egen Sag at holde Vagt.

Et Par Timer ledsagedes vi af Tscherdon og Turdu Bey; derpaa
vendte ogsaa de om, efter et sidste Farvel.

Floddalen er trang og omsluttet af stejle Skrænter. Vandmassen
strømmer sædvanlig i ét Leje, men deler sig paa bredere Steder i
flere Arme. Vandmængden har taget betydelig til efter de to sidste
Dages Solskin, som har smeltet en Del af Gletschernes Is. Straks i
Begyndelsen maatte vi ni Gange passere Elven. Fra venstre Side
kommer der flere Bækløb, som stammer fra Kilder. Hele Land-
skabet lyste rødt; thi Bjergmassen er rød Sandsten, som er saa
stærkt forvitret, at den sjelden træffes som fast Fjeld. Grusmasser
og Blokke er derfor saa meget hyppigere.

Paa dens højre Bred, hvor et Vadested var angivet ved to smaa
Stendynger, var der tydelige Spor af en Jægerlejr. Tre røgsværtede
Sten var opstillet som Ildsted for en Gryde, og en for ikke længe
siden dræbt Yakokse vidnede om Menneskers Besøg. Enten i Gaar

(EFA

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Jan 11 14:45:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/genasien/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free