Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Atter til Vands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE FS
stoppe alle Sprækker til. Paa samme Maade gemte Kutschuk sig
under den anden Baadhalvdel. Ved Midnat begyndte det at øse ned,
og Regnen lød som en Trommehvirvel mod Baadens stramt spændte
Tøj. Heldigvis laa vi lunt og tørt under vort Tag, men hundesultne
var vi. Trætheden fik dog tilsidst Overhaand, og vi sov ind i vort
Gravkammer i lykkelig Glemsel af Ørkenens vilde Dyr og vore egne
troløse Folk.
Henimod Morgenstunden blev Kulden føielig, og jeg vaagnede af
os ul" Endelig fik jeg en-Følelse af, at:det var’ lyst, og kaldte paa
Kutschuk, at han skulde komme og frigøre mig; vi var stivfrosne
og fik kun Varme ved at løbe frem og tilbage for at samle Brænd-
sel. Dette blev antændt med vore sidste Tændstikker, og Baalet
brændte, men Karavanen kom stadigvæk ikke. Der var altsaa ikke
andet at gøre, end opsøge den.
Saa samlede vi da atter Baaden, rejste dens Mast, satte den i
Vandet og gik ombord. Lidt efter gled vi i rask Fart over imod
den vestlige Bred. Det blæste godt, Søen gik højt, og Jollen vip-
pede stærkt. Kutschuk sad og blev søsyg i Forstavnen, og hvis han
havde fortæret den rigelige Altensmad, hvorom han havde fantaseret
hele Tiden; vilde han alligevel nu være blevet nødt til at. aflevere
den. Omsider fik jeg Øje paa to hvide Punkter: vore Telte, og flere
sorte Punkter: vore Folk-og Dyr:
Det viste sig da, at vor Karavanes Marsch var blevet standset
af en mægtig Flodarm, som løb ud fra en Ferskvandssø, som
her sendte sit overflødige Vand til Saltsøen. Dette Vandløb var saa
dybt, at Turdu Bey nær var druknet, da han havde forsøgt at drive
sin Hest igennem det. De" havde derfor maattet slaa Lejr og tænde
et stort Baal, som vi dog ikke havde set. paa Grund af den store
Afstand. Det var lykkedes Aldat at nedlægge en Kulan, hvis Kød
kom godt tilpas. Der var blevet fanget endnu en Ulveunge, men
den havde ædt sig ihjel i Kulanens Indvolde.
Vor Stilling var ikke videre hyggelig. Vor Fremmarsch mod
Syd var spærret af Floden, og mod Øst og Vest laa der mægtige
Søer, som det vilde have taget flere Dage at passere udenom. Paa
den anden Side betakkede jeg mig for at vende tilbage igennem det
afskyelige Land med den plørede Jordbund, som ikke kunde pas-
seres, før Vinterkulden havde stivnet den.
Vi maatte altsaa fremad, og jeg paatog mig at bringe hele Sel-
skabet over Floden i den lilie Jolle, et Forslag, som blev modtaget
med en vis Mistillid. Paa det smalleste Sted var Floden 58 Meter
bred, med stærk Strøm. &Karavanen gjorde Holdt, og alle Byrder
blev aflæssede ved Bredden. Vi spilejsede alle de Tov, som var
bundet om Byrder og Proviantsække, til et langt, tykt Tov, hvis
ene Ende blev fasigjort ved den venstre Bred. Tovet blev lagt hen
langs Bredden, og medens jeg af alle Kræfter roede i en Bue over
Floden, stod Kutschuk i Forstiavnen med den anden Ende i Haan-
den, rede til. at springe i Land for at gøre den fast paa højre
NE BENE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
