Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Døden nær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
BE TS
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 83
standig et Haab om, at kunne vende tilbage og bringe de to Mænd
Kedning.
Imidlertid gik det langsomt mod Øst. Islam førte vore fem
Kameler, Kasim gik bagved og skyndede paa dem, og jeg red paa
den hvide: Paa Toppen af den første Klit vendte jeg mig om og
kastede et Afskedsblik paa Dødslejren, hvor Teltet tegnede sig som
en sort Trekant mod den endnu lidt lysere vestlige Himmel Det
var mig en Lettelse, da man ikke mere kunde se Teltet, i hvilket
vore to Kammerater ventede paa Hjælp, indtil Døden kom som
Befrier og skænkede dem rindende Vand af" Paradisets Brønde.
Foran os var der bæligmørk Nat. Det gik fortvivlet langsomt,
men det lykkedes os dog at komme over flere vanskelige Klitter.
Paa en af dem styrtede den ene Klokkekamel. Dens Grime blev
løst, og den blev tilbage i Mørket. Ved Stjernernes blege Skær
saa vi ikke, hvor vi gik, men uophørlig standsedes vi af høje Klit-
ler. Jeg steg af og gik foran med en brændende Lygte, men da
jeg marscherede hurtig, maatte jeg bestandig gøre Holdt for at
vente paa de andre.
Henimod Kl. 11 lagde jeg mig ned paa en Klittop. Rundt om
mig herskede Gravystilhed og Bælgmørke. Jeg hørte kun mit Hjertes
Slag, men omsider genlød atter Tonerne fra den sidste Klokke.
Islam kom vaklende nærmere og sagde med hæs Stemme, at nu
kunde han ikke mere, han vilde blive her hos Kamelerne og dø.
Nu maatte der tages en fortvivlet Beslutning. Midt paa Havet
havde vi lidt Skibbrud og maatte lade vore Ørkenskibes Vrag blive
lilbage for at gøre endnu et Forsøg paa at naa Kysten: Efter to
Minutters Forløb var Kasim og jeg atter rede til Opbrud. Uhr;
Kompas, Lommekniv, Blyant, et Stykke Papir, et Lommetørklæde,
lo smaa Konservesdaaser og 10 Cigaretter var min Udrustning.
Kasim bar en Spade, en Spand og et Reb til Brøndgravning. I
Spanden havde han nogle Stykker Brød, Faarets Fedthale og en
Klump størknet Blod. Og dog til hvad Nytte? Vi kunde jo ikke
svælge vort fattige Maaltid, da Mundhulen og Svælget allerede var
ligesaa tørre som den ydre Hud. Naar alle Slimhinder er sammen-
lørrede og følesløse, føler man ikke Tørsten saa stærkt som tidligere
men i Stedet for en snigende, farlig Udmattelse.
I Hastværket glemte Kasim sin Hue, som han havde taget af,
og maatte derfor senere binde mit Lommetørklæde om Hovedet til
Beskyttelse mod Solen. Jeg sagde Farvel til Islam, som ikke rigtig
var ved Sans og Samling, og befalede ham at hvile ud en Stund
og derefter lade Karavanen, vore Sølvpenge til en Værdi af omtrent
3000 Kroner, Optegnelser, Instrumenter, kort sagt alt i Stikken og
kun følge vort Spor for at redde sit Liv. Jolldasch saa spør-
gende paa os, men blev. efter sin Sædvane hos Karavanen. Den
brændende Lygte stod endnu mellem de taalmodige Kameler, men
snart efter slukkedes ogsaa dette svage Lys, og Mørket omgav os
påa alle Sider.
eg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
