Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Paa Tarims Vande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 SVEN MIEDIN
damper. En elskværdig Bey i Teres havde foræret mig en ny Hund,
som arvede Navnet Daovlet. Det var en lille lavbenet Bvalp, trind og
rund, som fra første Øjeblik af holdt et frygteligt Hus ombord. In-
den kort Tid var den alle de tobenede Passagerers udkaarne Ynd-
ling — dog ikke Hanens.
Islægningen begyndte nu lidt efter lidt at udspænde sit tynde,
klare Spejlglas over de Dele af Floden, som laa i Læ. Midt i No-
vember var Isen tilstrækkelig stærk til at bære Hundenes Vægt.
Disse plejede ofte at følge Færgen, idet de sprang af Sted inde
paa Land. Naar Livet ombord blev dem altfor ensformigt, sprang
de i Vandet og naar de havde faaet nok af Turen, svømmede de
uden videre tilbage. De passede sig selv og var meget morsomme
at iagttage paa deres smaa Ekspeditioner.
Isen paamindede os om den lange Vej, vi havde tilbage, forin-
den den aftalte Mødeplads blev naaet. Vi maatte sætte Fart paa,
hvis vi ikke vilde fryse inde, og hvordan vilde det saa gaa os?
Skulde vi tvinges til at vandre til Fods igennem disse tavse Skove
og lade alt vort Habengut i Stikken? Nej, nu blev det gjort til
Regel at sejle tolv Timer daglig. Naar jeg i den tidlige kolde Mor-
gen havde naaet at faa Klæderne om mig, skyndte jeg mig op til
Folkenes Lejrild for at lade kaste los og for at indtage min koghede
Te. Et venligt »salem alejkum« (Fred være med Eder!) møder mig
da fra alle Sider, og snart glider Færgen videre paa sin Vej ned ad
Tarim. Folkenes Sang lyder stemningsfuldt imellem Skovens Træer
og hendør først ved Solnedgang. Alle længes da efter det herlige
Lejrbaal. Men for at spare paa Tiden bliver vi i Reglen ved med at
drive efter Solnedgang. Paa disse ensomme Bredder ses aldrig Glim-
tet af et Baal, kun Maanens Reflekser følger Krusningerne paa Flo-
dens Vand, og fra Agterdækkets Baal kastes der et mat Skær over
Sivene langs Bredden. En af vore Lodser havde Paalæg om at
holde sig omtrent 100 Meter foran Færgen i sin lille Baad. Paa en
skraatstillet Stang førte hans Fartøj en mægtig kinesisk Papirslygte,
hvori der brændte en kraftig lysende Olielampe. Kanoen tog sig ud
som en venetiansk Gondol, og Lygten sendte en Lysstribe ud over
Vandet. Herved kunde man i Mørket se, til hvilken Side Floden
bugtede sig.
De indfødte i denne Egn var utrolig sky og vanskelige at komme
i Berøring med. Først stod de som Billedstøtter og gloede, men
kun for at forsvinde sporløst, naar vi nærmede os. Et Sted haa-
bede vi stærkt at faa fat i nogle Mennesker. Det var et Hus, hvis
Dør stod aaben, og hvor Gryden smaakogte over Ilden. Rundt om
gik der Faar og græssede, og Hundene bjæffede voldsomt. Vi gen-
nemsøgte det omliggende Krat, og tilsidst fik vi fat i en Dreng, men
Staklen var saa ræd, at det ikke var muligt at faa et Ord ud af
ham. Han rystede over hele Legemet og stirrede hjælpeløs ud i
det fjerne.
Ved en udmærket organiseret Klapjagt lykkedes det os næste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
