Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje del. Enden - Af en markørs optegnelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
engang at se paa Nekliudoff, idet lian ovenikjøbet
mumlede mellem tænderne:
»Hvad fanden skulde kan der? Det er kans
skyld, at jeg ikke fik ballen. Der er da nok af
andre pladse.«
Nekliudoff gik ken til kam; kan var meget
bleg. I overmaade elskværdig tone, som om der
ingenting var foregaaet, sa kan:
»Min herre, det er Deres pligt straks at gjøre
mig en undskyldning. De har stødt til mig.«
»Jeg kar ikke tid til undskyldninger. Og
forresten, den kugle der skulde jeg kavt, og nu,
ser De, kommer en anden og tar den.«
Nekliudoff sa derpaa igjen:
»De maa gjøre mig en undskyldning.«
»Gaa Deres vei; De blir kjedelig nu.«
Og han gav sig til at se paa sin kugle.
Nekliudoff gik ken til kam og greb kam ved
kaanden.
»De er en uforskammet tølperU
Hvad kom det sagen ved, at kan var smæk
ker, ung og hvid og rød som en pige. Han var
ikke ræd af sig, og øinene ordentlig tindrede paa
ham, og han saa ud, som han vilde sluge den
anden, skjønt den var en sværbygget, stærk djæ
vel, som det ikke gik an engang at sammeuligne
med Nekliudoff.
«Hvad siger De, er jeg en uforskammet
tølper?«
Og idetsamme løftede han haanden. Man
styrtede til; man tog fat i dem begge to, og
skilte dem ad. Det ene ord tog det andet. Nek
liudoff sa:
»Han skylder mig opreisuing; kan kar for
nærmet mig.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
