- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
110

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. I udlandet - Uddrag af fyrst Nekliudoffs dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

110
Jeg følte, at jeg rent uvilkaarligt blev ligbleg
i ansigtet, og at mine læber dirrede.
»Jeg, ler jeg?« sa tjeneren og veg bagover.
»Ja, De 10, mossjø! . . . Og De da, bvad ret
har De til at sætte Dem ved siden af gjæsterne?
Reis Dem!«
Portieren brumniede noget, reiste sig og gik
henimod døren.
»Med hvad ret ler De af herren her? Hvor
ledes ialverden tør I, opvartere, sætte Jer ved
siden af en gjæst? Hvorfor forsøgte I ikke at
drive gjøn med mig, eller såtte Jer ned ved siden
af mig ved middagen? Jo, fordi han der er daar
ligt klædt og synger paa gaderne, mens jeg er
fint klædt. ... Er det ikke derfor? Javel, han
er fattig, men han er tusen, tusen gange mere
værd end Jer. Han fornærmer ikke nogen, men
I, I fornærmer ham.«
»Men ialverden, jeg siger jo ingenting,« bemær
kede en af de forhadte opvartere i frygtsom tone.
Forhindrer jeg ham kanske fra at sidde her.
Opvarteren havde ikke forstaaet mig, og hele
mit paa tysk fremførte foredrag havde været spildt
umage. Den plumpe portier vilde ta opvarterne i
forsvar, men jeg bed ham saa hidsigt af, at han
veg bagover med en trøstesløs gestus. Den puk
keliyggede tjenestepige, der saa min ophidselse, og
frygtede for en skandale og kanhænde delte
hun ogsaa mine følelser tog mit parti, stillede
sig imellem mig og portieren og besvor ham om
at tie, idet hun forklarede, at jeg havde ret. Huu
haabede paa denne maade at gjenoprette fred og ro.
»Der Herr hat Beckt. Sie laben Becht! gjen
tog hun.
Hvor forpint sangeren følte sig under dette
optrin, aftegnede sig altfor levende i hans ansigt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free