- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
104

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. I udlandet - Uddrag af fyrst Nekliudoffs dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

104
faaet frost i fødderne, og det drog og rykkede
gjennem benene paa ham. »Det være en glieder
zucht,« sa han, og den kom værre og værre igjen
for hvert eneste aar. Og for hvert aar, som gik,
kom han ogsaa til at se daarligere og blev stemmen
ogsaa svagere. Men alligevel gik han nu herfrå til
Interlaken; derfrå rettede han kursen til Aix-les
Bains, og over lille St. Bernhard vilde han ned til
Italien, for det var hans yndlingsland. I det hele
store tåget lod han til at være noksaa tilfreds
med sin skjæbne. Da jeg spurgte ham, hvorfor
han altid vendte hjem igjen til sin hjemstavn, og
om han der havde paarørende endnu, eller hus og
et stykke jord, fortrak hans mund sig til et halvt
smil, og han svarte:
»Ja, ,ser De, sukker er godt; det liker smaa
barna.«
Jeg forstod ham ikke; tjenerne brast i latter.
»Dersom jeg virkelig havde noget, tror De,
jeg vilde traske slig omkring da, som jeg gjør?«
gjentog han. »Naar jeg altid vender næsen hjem
over, er det, fordi der er noget, som drar mig.«
Og med et fint smil gjentog han:
»Jaha, sukker smager godt.«
Opvarterne, som havde rent forfærdelig morro
af sangerens betragtning, ordentlig brølte af latter.
Den pukkelryggede lo ikke; hun saa paa den lille
mand med sine store, blide øine og gik meget
alvorligt hen, tog op hatten, som han under samtalen
havde ladet falde paa gulvet, og rakte ham den.
Jeg havde mere end engang iagttaget, at om
streifende sangere og akrobater, ja endogsaa haar
arbeidere holdt af at kalde sig kunstnere. For at
smigre min gjæst, gav jeg ham gjentagne gange
denne titel, men han tog ikke imod navnet; han
betragtede sin sang som simpelt levebrødsarbeide.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free