Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - sonnerie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sonnerie 327 sottise
som på, fremheve; faire (bien haut) rose
(i høie toner), pukke på, utbasunere; $
sur la basse klinge sammen m. bassen. 2. ringe
(m. klokke); pour les morts r. til likferd;
(å la porte) ringe på; on -e det ringer. 3.
(du cor, de la trompette) blåse (p. horn,
trompet). B (transitivt) 1. ringe med
(klokke); ringe (inn), ringe til (forkynne v.
ringing); le glas r. med likklokken, r. t.
likferd; le sermon r. til kirke; la mort
aux traitres r. død over forrædeme; les
cloches (fg.) sitte og duppe (sovende). 2. ringe
på (en). 3. (om klokke) slå, angi tiden. 4. blåse
(signal); le bouteselle bl. til opsaling. 5. J
slå an (note, tone), -erie [-ri] f. 1. ringeapparat;
(kirkes) klokker; slagverk; horloge, pendule,
montre å slagur. 2. (klokke)ringing. 3. (trom
pet)signal.
sonnet [sonæ] m. sonett.
sonn|ette [son-] f. 1. (liten) klokke; ringe
apparat; agiter la ringe (m. bord-, formanns
klokke); tirer la dra i klokkestrengen, ringe
(på); étre (assujetti) å la henge i k.-strengen,
alltid stå til tjeneste. 2. bjelle. 3. rambukk, -eur
m. 1. ringer, klokker. 2. (horn)blåser; spillemann.
sonor|e [sono-r] I. a. 1. tonende, klingende;
(om sproglyd) stemt; onde, vibration lyd
bølge, -svingning. 2. klangfull, (vel)klingende;
ståkende, larmende. 3. med sterk gjenlyd (re
sonans); cette chambre est det er lydt (i
værelset). 11. f. stemt (sprog)lyd. -ité f. 1. klang
fullhet. 2. (den egenskap å gi) resonans.
sopha [sofa] m. sofa.
sophisme [sofism] m. sofisme, falsk slutning;
ordkløving. sophist|e [sofist] I. m., filos. sofist;
fg. (ogs.) ordkløver. 11. a. sofistisk; spissfindig.
-ication f. (vares) forfalskning; forfalsket vare.
-ique I. a. sofistisk. 11. f. sofistikk. -iquer V.
1. freinstille spissfindig, vrenge; bruke sofismer.
2. forfalske (varer), -iqueur [-iko-r], -euse s.
1. ordkløver. 2. (vare)forfalsker.
sopor|atif [sopor-] a. & m. søvndyssende
(middel), -eux a.; affection -se sovesyke. -ifique
[-ifik] a. & m. "f søvndyssende, sove-(middel).
sopran|o [sopran-], pl. -i, m. <T sopran(stem
me); s.-sanger(inne).
sorbe [sorb] f. rognebær.
sorb|et [sorb-] m. sorbet (drikk), -étiére
[-etjær] f. ismaskin.
sorbier [sorbje] m. «f* rogn.
sorbonique [sorbonik] a. som hører til (går
ut fra) Sorbonne (la Sorbonne [sorbon] uni
versitet i Paris).
sorc|ellerie [sors|æhi] f. trolldom, hekseri; pl.
trolldoms-, trollmanns, -ier, -iére s. (& a.)
trollmann; trollkjerring, heks; fg. (ogs.) kløktig,
gløgg (pers.); ondskapsfull pers.; F ce n’est
pas det er ingen kunst.
sordide [sordi(-)d] a. skitten, vemmelig;
knuslet, gjerrig; låk, skammelig, foraktelig.
sornette [sornæt] f. (mest pl.) tøv, tøis.
sort [so-r] m. 1. skjebne, lagnad, lodd; kår;
assurer le de q. sikre en utkommet; faire
un å q. skaffe en et levebrød (utkomme);
jeter un (mauvais) sur (å) q. forhekse, -gjøre
en; terminer son ende sine dager; terminer
le de q. gjøre ende p. ens liv. 2. skjebne
(som bestemmende makt; personifisert: le S-).
3. tilfelle, slump(ehøve); lodd(trekning, -kast
ing); au (par le, par la voie du) v. lodd
trekning; tirer (jeter) au trekke (kaste)
lodd (qc. om n.); tomber au være den som
loddet faller på; trekke et lavt nummer, bli
tatt t. soldat; le est tombé sur loddet er
falt på; le en est jeté loddet er kastet, det
er avgjort; des armes, des combats våben
lykke. 4. orakel(sprog).
sort|able [sort-] a. passende, høvelig, -ant a.
&’ m. (pers.) som går ut; (om lotterinummer)
uttrukket; (om elev, medlem) avgående, ut-
tredende.
sorte [sort] f. 1. slag(s), sort; un homme de
sa en mann som han; quelque de en
viss; toute de allslags; all mulig. 2. måte,
vis; de cette —p. den(ne) m.; de la p. den
m.; de la bonne ordentlig, strengt; en quel
que p. en m., så å si; de (telle) que, en
que (en de m. inf.) så (slik) at; (ogs.)
altså, følgelig; faire en que sørge for (make
det så) at.
sortie [sorti] f. I. utgang, -fart, -flukt, -kjørsel,
-ridt; bortgang, -reise; •& utseiling; (ogs.) kort
ferd; faire une (sa) gå (kjøre, ri) ut; å la
de når man går bort fra; v. slutten av;
(porte de) utgang(sdør) (sur til); fg. utvei,
«bakdør«; —de bal ball-, aftenkåpe; —de
bain badekåpe. 2. teat. bortgang (fra scenen),
sortie; fausse bortgang som blir avbrutt
(hindret). 3. X & fg. utfall; fg. faire une
å (contre) gjøre et utf. (et angrep) mot. 4. f
utførsel, eksport; droit de utførselstoll.
sortilége [sortilæ-3] m. trolldom(skunst).
sortir1 [sorti-r] I. v. (se ogs. sortant) A (i n
transitivt) 1. gå (tre, komme, kjøre, ri,
seile) ut; gå ut, stå op: du bain, du lit; komme
frem; strømme ut, velle frem; (om lyd) komme,
lyde (fra n.); du pays reise ut av (forlate)
landet; (om elv) de son lit gå over sine bred
der; sors de mes yeux bort fra mine 0.! il sort
d’ici han er nettop gått (herfrå); d’ou -ez-vous?
hvor kommer De fra? (ogs.) vet De ikke engang
det? étre -i v. gått ut; (om lotterinummer)
v. komme ut; F være «borte» (adspredt); l’épée
est -ie du fourreau trukket (av sliren); faire
la gå, ut, få (til å gå) ut, ta (dra, drive, støte)
ut; fg. de la memoire (el. de I’esprit) deq.
gå en av niinne; cela ne me sort pas de la tete
jeg kan ikke få det ut av h.; (ne faire que)
de la coqu(ill)e nettop være kommet ut av
egget. 2. komme (fra n.); du souper komme
fra aftensbordet; —de faire qc. nettop ha gjort
n.: de souper. 3. fg. de tre ut av, komme
(el. slippe) ut av (en stilling, tilstand); komme
over (n. übehagelig, vanskelig); de charge
forlate embedet, gå av; de I’enfance bli
voksen; du monde, de la vie forlate (denne)
verden, dø; de maladie komme over en
sykdom, være blitt frisk; il est -i du doute
han tviler ikke mer; d’affaire, d’embarras,
d’intrigue slippe ut av knipen, komme fra det.
4. vike av fra, komme bort fra (n.): de la
regle; de la question, du sujet komme bort
fra (gå utenom) spørsmålet, emnet; des propor
tions ordinaires overskride (vike av fra) det
vanlige mål; de son devoir handle imot
sin plikt; de son caractére vike av fra sin
natur, ikke bli sig seiv lik; (mot sedvane) bli
hissig; de cadence (f de mesure) komme
ut av takt. 5. utgå, ha sin oprinnelse, stamme,
(fra en, n.) komme av; de bon lieu, de bonne
race være av god ætt. 6. tre(de) frem (i relief);
fg. (ogs.) være fremtredende; faire gjøre
fremtredende, fremheve. B (transitivt) ta
(få, dra) ut; ta (en) med ut, spasere med (en);
hjelpe ut (av knipen); F kaste p. dør, «helle
ut». 11. m. au de v. utgangen (bortgangen
avgangen) fra; da jeg (han osv.) kom fra; au
du lit nettop da jeg (han osv.) stod op;
au de I’hiver når vinteren er forbi.
sortir2 [sorti-r] v., jur. få; son. plein et
entier effet få fullkommen rettsvirkning.
sosie [sozi] m. (ens) dobbeltgjenger, kontrafei.
sot, sotte [so, sot] I. a. 1. dum, tosket; (om
en sak ogs.) ergerlig. 2. forfjamset, flau, flat;
rester stå (ganske) f.; faire une -te figure
gjøre en latterlig figur. 11. s. tosk, dumrian
gås; quelque så dum er jeg ikke! sotie [soti]
f. sotie, narrespill (lystspill i middelalderen).
sot-I’y-laisse [solilæs] m. lekkert (rygg)stykke
(p. fjærkre), «prestestykke». sottise" [soti-z] f.
dumhet (ogs. handling, ytring); fanteord; grov-
het, skjellsord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
