- Project Runeberg -  Fridtjof Nansen 1861-1893 /
279

(1896) [MARC] Author: Waldemar Christofer Brøgger, Nordahl Rolfsen With: Bjørnstjerne Bjørnson, Christian Krohg, Otto Sinding, Erik Werenskiold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjemme og ude. Med bidrag af prof., friherre F. von Richthofen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

279

gang i England og til indtægt for nordpols-ekspeditionen. Han talte
i London og de andre store byer i England, Skotland og Irland.
Han gjested Liverpool, Manchester, Sheffield, Birmingham, Hull,
Newcastle, Edinburgh, Belfast, Dublin, Bristol og mange andre
steder. »Man satte,« skrives der til os fra England, »stor pris paa
hans foredrag, og han gjorde overalt den største lykke.«

Hans herredømme over det engelske sprog er merkeligt. Han
blev fuldstændig hørt og forstaaet. Han støtter sig naturligvis til
papiret, men efter mit skjøn opnaadde han den største virkning, da
han ved slutningen af sit sidste foredrag i det geografiske selskab
lagde manuskriptet tilside. Det var paa en maade et farvel til
England, frembaaret med en følelse som henrev tilhørerne til
entusiasme. Jeg kan forsikre Dem, at naar Nansen kommer tilbage, vil
han faa en storartet modtagelse i dette land.«

Senhøstes samme aar gik ekspeditionens skib af stabelen.

»Det var en hel skare af indbudne, som den 26de oktober
om morgenen fulgte Skiens-toget fra Kristiania til Larvik. *)
Det havde været ti graders kulde om natten; det havde sneet,
og et tyndt, hvidt slør dækked dal og haug. Taagen spredte sig,
morgensolen lyste frem med den eiendommelige dæmpede glans,
som hører de klare vinterdage til. Paa Larvik station stod Nansen
og tog imod. Nede ved havnen laa en hvalfangerbaad med
udkikstønden paa fortoppen. Den fører gjesterne tilsjøs, dreier saa
tilvenstre og lægger til land. Her i bugten ved Rækevik ligger et stort
skibsskrog opreist paa stranden med agterstavnen vendt mod sjøen.
Det er Fridtjof Nansens nye fartøi, som nu skal gaa af stabelen.
Det er et høit og bredt skib, nedentil sort, oventil hvidt. De tre
vældige master af amerikansk furu, pitchpine, ligger endnu lier ved
siden paa kaien. Fra fartøiets dæk reiser sig tre flagstænger, de to
har flag, den midterste er tom. Her skal under daabsakten heises

*) Se Gustaf Retzius’s skildring i Aftonbladet for 3dje november 1892.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frnansen/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free