Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norske sjømænds bidrag til de arktiske egnes geografi. Ved professor H. Mohn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
siden af nordostlandet og fandt, at det ogsaa her strakte sig 4
længdegrader længere mod øst end paa de tidligere karter. Flere øer
fandtes her, og disse er af Petermann givet navne efter norske
ishavs-farere og videnskabsmænd.
Det nordlige Novaja Semlja-kart blev efter de norske
fangstmænds reiser i 1871 betydelig rettet, og disse rettelser har staaet
uan-fegtet i det væsentlige indtil nutiden. De vigtigste bidrag hertil gav
E. Carlsen, brødrene E. H. og H. C. Johannesen*), S. Tobiesen, F. Mack,
Dørma og Isaksen.
Det var i 1871, at Elling Carlsen gjenfandt Barendtz’ vinterhavn
paa østsiden af nordre Novaja Semlja og derfra indbragte levninger
fra Barendtz’ og hans mandskabs overvintring dersteds i 1596—97.
Længst trængte dette aar Mack mod øst i det kariske hav. Han
seilte 3dje august omkring nordspidsen af Novaja Semlja og naadde 12te
september helt til 821I2° østlig længde (Greenwich) paa 75° 25 n. br.
26de september passeredes Jugor-strædet, og Novaja Semlja var
dermed for anden gang omseilet, noget, som blot et par aar
tidligere alle skulde have anseet for umuligt.
Ogsaa 1872 bringer vigtige nye bidrag til den arktiske geografi
fra norske fangstmænd.
Det land østenfor Spitsbergen, som var seet af Carlsen i 1859 og
1863, af Tobiesen i 1864, af en svensk ekspedition i 1864, af Heuglien
i 1870 og af Ulve i 1871, blev i 1872 naaet og tildels undersøgt og
besteget af de norske fangstskippere Altmann, Nilsen og Johnsen.
Landet, der har faaet navn af Kong Karls land, viste sig at
bestaa af en eller flere øer. Den vestlige del kaldes det svenske
forland, den nordligste høide Haarfagre-haugen og den sydligste høide
Kap Tordenskjold.
I 1889 besøgtes Kong Karls land atter af en af det geografiske
*) H. C. Johannesen er blandt andet ogsaa bekjendt som fører af dampskibet Lena,
som 1878 ledsaged friherre Nordenskiöld paa hans omseiling af Asien saa langt
som til Lena-floden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
