Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordpolare forskningsfærder gjennem tiderne. Ved kand. Aksel Arstal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
t
nordligst naaede punkt, Kap Fligely, 82° 5’, altsaa omtrent paa
polhøide med det af Peary-Astrup naaede nordpunkt i Nordgrønland
i 1892.
Det aabne kystvand nedenfor forbjerget var intet aabent hav,
men et rundt om af ældre is indgjærdet »polynja«*). Payer tror ikke
paa noget aabent polarhav, »denne forældede hypotese«. En
lukket, hvid flade begrænsed horisonten, kun afbrudt af to fjerne
»blaa alpebremme« i nord, Kong Oskars land og Petermanns land.
Efterladende skibet i isen drog Tegethoffs besætning med sine
baade fra det fjerne polare øland. Næsten tre maaneder vandred
de over isen; i et par dages rotur-afstand nordenfor Novaja Semlja
kunde de endelig gaa i baadene for efter en fjorten dages fart langs
Novaja Semljas kyst at træffe nogle efternølere af russiske
fangst-fartøier, som bragte de tre og tyve til Vardø.
I det kariske hav møder os i vinteren 1882—83 to skibe side om
side, det er det norske dampskib Varna, med en hollandsk
videnskabelig ekspedition ombord, og det danske Dijmphna, ført af løitnant
Andr. Hovgaard. Hovgaard, i sin tid deltager i Vega-færden, var reist
ud paa et nordpols-program, som fra først af ogsaa indbefatted en
haandsrækning til det borteblevne Jeannette, men som, da
efterretningerne om dets skjæbne indløb, begrænsedes til et forsøg paa at
trænge frem ad en Kap Tscheljuskin-rute. Kunde han naa indunder
Frans Josefs land, vilde han ialfald have tilveiebragt en ny
udgangs-linje for videre fremtrængen. I hvert fald vil, mener han, denne rute**)
længere nordpaa kunne støtte sig til en kystlinje fra syd til nord
og føre over til Smithsundets polare aabning. Imidlertid maatte han
lade det bero med sit ufrivillige fangenskab i Karahavet og de
interessante iagttagelser over strøm og vind, dette bragte.
I 1874 aabned kaptein Wiggins sine aar efter aar utrættelig
*) Russisk ord: aaben kulp i iset hav, raak. Men ogsaa, fra ishavskysten af, om
det i det fjerne tænkte polare aabne hav.
**) -Framsi ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
