Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paa Ishavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
den fra mig. Saaledes strøg vi henover det ene flak efter det andet.
Var klarerne for brede til at hoppe, »lagde jeg mig paa svømmen«;
thi der var ikke tid at spilde med at »gaa udenom« her. Fjerding
efter fjerding lagdes bag os, og bjørnen syntes ikke at trættes; men
da det lakked paa milen, tog den dog til at gjøre bugter, og jeg
flk saaledes skyde benveien, hvilket hjalp ikke lidet. Jeg forstod nu,
den begyndte at blive træt, og tog det mageligere, indtil jeg saa den
forsvinde bag et koss. Dækket af dette satte jeg atter fuld steam
paa og tænkte at faa skud; men nei, den havde merket mit kneb og
fornyet sine anstrengelser. Det bar atter frem et stykke, saa sagtned
den atter. Jeg vandt endelig paa hold og sendte den en kugle gjennem
brystet; den gjorde et par sprang og faldt; en kugle bag øret endte
dens løbebane.
Nu vel, der stod jeg alene med en død bjørn. En rifle uden
patroner og en pennekniv var det eneste vaaben, jeg havde, da
kapteinen fik beholde min tollekniv for at »veie ud« bjørnen. Hvad det
først gjaldt, var at faa gjort tegn til skibet efter undsætning; men af
fartøiet kunde jeg ikke se mere end masterne. Jeg krabbed da op
paa det høieste koss, jeg fandt, og vifted derfra med luen paa enden
af børsepiben. Derpaa begyndte jeg med pennekniven at flaa bjørnen
for i det mindste at faa skindet med mig. Det var et sent arbeide,
og hoved og labber maatte skjæres af for at følge med skindet; men med
omhu og taalmodighed gik det dog, og jeg var næsten færdig, da jeg
i det fjerne hørte en stemme. Jeg gik op paa et koss for at se; jo,
det var Oluf, der endelig paa »slagene« var naaet efter. Han var
hjertens glad ved at træffe mig, da han havde løbet med hjertet i
halsen af frygt — for at møde bjørnen. Hans eneste vaaben var
nemlig en ishakke og en pakke patroner. Vi fuldendte da flaaningen
og begyndte paa det ikke meget lette arbeide at trække skindet
hjemover; thi et saadant skind med dets tilhørende lag spæk, der kan
beløbe sig til over en tønde, er ingen let bør. Vi var dog ikke
naaet langt, før vi mødte folkene, der kom os til hjælp. Med glæde
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
