Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barneaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
snit og trykked angelen ud. Bramfrit og stille paa begge sider.
Ikke et kny.
Her paa Frøen rendte han for første gang panden mod isen,
— issvullen paa tunet. Der var ikke en hvid flek paa ansigtet;
blodet silred ned over det hele, da den femaars pjokken kom
ruslende opover mod kjøkkenet. Vilde ikke græde, var ræd for at faa
skjend. Men som en første ismedalje bærer han ar efter det den dag idag.
Nede i haven havde de en stor bladplante. Gutterne rev
stengierne af denne planten, fyldte dem med
smaasten og singel, som de slynged i
ansigtet paa hverandre, saa det spruted.
Spyd laged de af ertestænger, og saa
havde de skjold og træsabler og piler
med styrefjær af papir.
Ekorn jaged de med hund og bue.
Storm, pudelen, jog ekornet op i
trætoppen, hvor de smaa dyr havde et
noksaa sorgfrit sanatorium. Pilene traf
nemlig aldrig. Endelig gjorde Fridtjof,
paavirket af indiansk litteratur, en
dæmonisk opfindelse, som maatte virke
dræbende. Han dypped odden i fluesop.
Nu var den giftig; døden var sikker.
Men pilene vedblev at være usikre, endda han smelted blyhoveder
til dem for at faa fart i dem. Da gik han over til en ny
»vaaben-art«: kanoner; pakked dem fulde med krud, men kunde ikke faa
krudet til at brænde; laged saa en krudkjærring og grov saa længe
nedi, til »kjærringen« fløi i fjæset paa ham. Kanonen sprang i
hundrede stykker. Det var atter mor, som maatte tage ham afsides
og plukke korn for korn ud.
Om sine første ski og sit første store hop fortæller han selv:*)
*) I Nordahl Rolfsens: »Børnenes Juletræ«.
Fra barneaarene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
