Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nord for Volga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
eneste, hun tænkte paa og levede for. Og hun
kunde have faaet ham, hvis hun i Stedet for alt
andet pludselig baade dristig og jomfruelig
havde ladet lyse paa ham hele den høje Lue af
rige røde Roser, som i stærkt Baal flammede i
hendes egen Barm. Den Virakduft vilde have
fortumlet ham Tankerne; Styrken og Sandheden
af hendes Følelse vilde have gjort det af med
hans Reflektioner og Vaklen; det Skridt vilde
have bestemt ham — Mandfolk holde stundom
af at lade sig bestemme; — hun havde faaet
ham, om hun selv havde friet. Men det er ikke
Skik og Brug; derfor lod det sig ikke gjøre.
Maaske er det en Fordom, at det ikke lader sig
gjøre. Nedværdigende for en Kvinde kunde det
næppe være. Selv i det for hende heldigste
Tilfælde giver hun meget mere end hun modtager;
for hende er Baandet ogsaa strammest og
Vovespillet størst. Og naar Offeret, hun bringer,
virkelig er saa stort, kunde det heller aldrig være
hende til Forringelse, om det ikke blev modtaget,
endnu meget mindre end det for en Mand er en
Skam at faa et Afslag paa et ærligt Frieri. Saa
var desuden Tvivlen endt, og Sjælen havde Ro.
Men nu tier hun og haaber og venter forgjæves
og lider, men ingen maa se det, aller mindst
nogen anden Kvinde. Med Følelsen i Hjærtet af
en langsom, pinlig Død staar hun paa Parade og
smiler, synger, ler og spiller Komedie, saa hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
