Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gaaet bort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i6o
»séitschas, séitschäs !« raaber hun med en Stemme,
lys som en D-durs-Akkord, og lader for Resten
sine mange Tilbedere danse med hinanden, om
det kan more dem, indtil hun hos Værtinden i
Huset har fundet et Par engelske Bøger til den
gamle. — Og der fortælles om en, der en Gang
i Plidsighed havde gjort en dum Streg, som til
Dels havde et komisk Anstrøg. Sagen blev
klappet til, men nu skulde den formastelige pines,
slebent, glat og pænt, men ubarmhjærtigt,
smertende, saa Plænder og Fødder blive kolde
derved; det gjælder om ikke at give tabt, men der
er ingen Pljælp for ham at se, ikke mindste Støtte
noget Steds, maaske heller ikke i hans egen
Bevidsthed. Saa kom den samme unge Pige, der
nu ligger død i sin Kiste med foldede Plænder
og med Helgenbilledet paa sit line, kolde Bryst.
Hun vilde gjærne opmuntre, saa godt hun kunde.
Sigende nogle ganske ligegyldige Ord saae hun
sit Snit til at sætte et Par gode Øjne op, et Par
veltalende Øjne, der skulde sige og sagde: Det
er jo aldeles fortrinligt! Saadan skal det være.
Det kan jeg godt lide Dem for. — Nu ere de
talende Øjne blevne stumme; Lyset i dem
slukkedes allerede, før de brændende Smerter hørte
op; hun blev blind en Time før sin Død. I sin
uudholdelige Pine greb hun Lægen i Armen:
Frels mig, frels mig! Men ingen kunde hjælpe
hende, da hun led saa ondt. Saa fandt hun sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
