Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Omegnen af Moskau. Juni 1881
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
io8
Hun rejser sig først og gaar hjem med sin
lille Myndling. Lidt efter bryder det øvrige
Selskab op og tiltræder Tilbagetoget enkeltvis eller
i smaa Grupper. De sidste Glimt af Solen kaste
Skyggerne af Krattets Buske skarpt, ligesom
udklippede, langt frem og spille med rødlig
Farvetone hen over det unge, grønne Græs. Stor Scene
i bengalsk Belysning! To voxne Mennesker ligge
i et Anfald af Drengeagtighed paa Knæ midt paa
Vejen foran den blaaøjede Frue, bønfaldende hende
ydmygt om at give dem Armen; hun fægter ivrig
med begge Hænderne i Luften og opfordrer sine
Tilhængere til hurtigst mulig at forsvinde. Til
sidst faar den ene af dem et Smæk over Fingrene;
hun springer til Siden og sætter leende afsted i
Løb, henvisende dem til en anden efter hendes
Mening mere værdig Gjenstand for deres Hvidest.
Det er en høj, smækker, mørkhaaret ung Pige
med smalle, meget røde Læber og et stillestaaende
Smil om Munden. Noget paa Afstand fra de
andre oppe paa Skraaningen i Skyggen under
Krattet staar hun, smal og smidig som en Fleuret,
tilsyneladende adspredt, med den ene Haand halvt
lagt ind i den anden; over hendes Hoved kommer
en lille bleg Stump af Maanen frem højest oppe,
hvor Himlen er mørkest. Hun har den
Særegenhed næsten aldrig at tale og bestandig svagt
at skifte Farve ligesom en fin Tulaklinge, der
drejes for Lyset. ig Herren med Knebelsbarterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
