Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Undergang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1247
tåge, øiensynligt signaler, der betyr haab; men kan
ikke faa det ringeste rede paa, hvad det er. Vi
bemærker forresten ved aftenstid dødskjærrerne
kjøre mod sydost som sædvanligt, gjennem Saint-
Antoine, henimod Barriere du Trone, Saint-Antoines
haarde bjerte smelter; de omringer kjærrerne; siger,
det skal ikke ske. 0 himmel, hvorfor skulde det!
Men He»riot og gendarmer, der netop gjennem
streifer gaden i den retning, brøler idet de svinger
sabelen, at det maa! Opgiv haabet, I stakkels
dømte! Kjærrerne bevæger sig videre.
I denne række kjærrer er der en person, der
fortjener at bemærkes, generalløitnant Loiserolles,
en adelsmand af fødsel og natur, der ber gir sit
liv ben for sin søn. I fængslet Saint-Lazare bavde
han iforgaarsaftes, da han skyndte sig til fængsels
gitteret foråt høre dødslisten oplæst, ppfanget sin
søns navn. Sønnen sov i det øieblik. »Jeg er
Loiserolles,« raabte den gamle mand: ved Tinville’s
dommerskranke har en feiltagelse af fornavnet lidet
at betyde; der gjøres ingen vanskelighed.
Vor femte akt af dette naturlige græske drama,
med sine naturlige enheder, kan blot males i grove
træk, omtrent som hin antike måler i sin for
tvilelse malte skum*). Ti hele denne velsignede
julinat igjennem er der en raslende larm og for
virring af marscherende tropper; af sektioner, der
gaar i alle retninger, af udsendinger af konventet,
der læser proklamationer ved fakkellys; en af dem,
Legendre, som har reist tropper etsteds, tømmer
jakobinerklubben og slænger nøglen ’paa konventets
bord med de ard: »Jeg har laaset deres dør; det
skal bli dyden, der aabner den igjen.« Paris
strides med sig seiv, farende forvirret hid og did,
*) Nemlig ved at slænge penselen mod lærredet. o. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
