Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Processjonen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
949
for at frembringe ikke en brugbar borger, men en
brugbar nation! De gamle til at reparere revnerne,
de unge til at rydde gruset afveien, og er ikke
det netop opgaven ber?
Folket i Rennes bar valgt farmer Gérard, en
mand af god naturlig forstand og retskaffenbed,
uden nogen lærdom. Han gaar der med solide skridt,
ban alene i sine landsklær, som han altid vil bære,
uden at ænse modedragten. Da de en gang spurgte
ham, hvad han efter sin erfaring ærligt tænkte om
dette parlamentariske stel, svarte han: »Jeg tror,
der er en hel del slyngler iblandt os«.
Og se der, blandt Paris’ deputerede den værdige
Gruillotin, en respektabel praktiserende læge, dømt
af en satirisk skjæbne til den underligste udødelighed,
som nogensinde har holdt et obskurt individ borte
fra sit hvilested, forglemmelsens skjød! Han kan
forbedre forsamlingssalens ventilation, være til øie
blikkelig bjælp i alle hygieniske spørgsmaal; men
endnu mere, han kan indlevere sin »indberetning
om straffeloven« og i den gjøre rede for en sindrigt
udtænkt halshugningsmaskine, der skal bli verdens
berømt. Dette er produktet af Gruillotins bestræbelser,
som den folkelige taknemlighed eller letsindighed
døber med et afledet navn: Femininum, som om
det var hans datter: La Guillotine! »Med min
maskine, mine herrer, blæser jeg af hodet paa
Dem i en fei, og De føler ingen smerte!« Og
deraf ler de alle. Ulykkelige doktor! I toogtyve
aar skal han, seiv undsluppet guillotinen, ikke høre,
ikke se noget andet end denne evige guillotinen,
og saa dø og vandre som en trøstesløs aand paa
den gale side af Styks og Lethe, og hans navn vil
rimeligvis overleve Cæsars.
Se der er Bailly, ligeledes fra Paris, den hædrede
forfatter af den gamle og moderne astronomis historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
